Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">556
Den norske Historie
vedblev at bruge Pennen, og det endog temmelig flittigt; men den
ydre Vindskibelighed tjener kun til saameget klarere at vise den
indre Afmagt. Originalitet og skabende Evne er der neppe Spor
af, og intet Verk af nogen Rang eller noget blivende literært Værd
er tilblevet i denne Periode. Man sysselsatte sig med at afskrive
Verkerne fra det forudgaaende Tidsrum, eller man omskrev dem
i en stadig mere udtværet og udvandet Maner; selvstændigt
Forfatterskab indlod man sig derimod sjelden paa. Det er kun nogle
ganske enkelte Sagaer, der fra først af er blevne sammensatte i
det 14de Aarhundrede, og disse staar uendelig langt tilbage for de
ældre i Hensyn paa Stil og Sprog.1 Det historiske Liv i Norge
og endnu mere paa Island blev stadig magrere, stadig mere
fattigt paa fremtrædende Personligheder elter store Optrin; Politiken
begrov sig i Traktater og diplomatiske Underhandlinger; hvad der
skete, var ikke skikket til at vække nogen almen Opmerksomhed
eller gav kun Stof til korte annalistiske Optegnelser, og til saadanne
var ogsaa Islændingernes historiske Forfatterskab i den følgende
Tid fordetmeste indskrænket. Deres religiøse Digtning vedblev at
trives i en udvortes Forstand, og i den er det endog et Fremskridt
at spore, forsaavidt den i det 14de Aarhundrede for en Del
løsgjorde sig fra Draapaskaldernes tungvindte Apparat og" de
afsjælede, pedantiske, for Emnet helt upassende «Edduregler»;2 men
Rlomst og Frugt satte denne Literaturgren aldrig, og paa en
enkelt Undtagelse nær3 gjælder det ogsaa om de hidhørende
Frembringelser fra det 14de og lode Aarhundrede, at ingen af dem
hævede sig over den jævne Middelmaadigheds, det
haandverksmæs-sige Versmageris Niveau. Imod Slutningen af det 14de
Aarhundrede opkom paa Island et nyt Digtslags i de saakaldte «rimur»,
— en afændret Form af den enderimede Visedigtning, der fra
Tyskland havde udbredt sig over de nordiske Lande. Dette
Genre opnaaede efterhaanden Yndest fremfor noget andet og synes
allerede i det 14de og 15de Aarhundrede at være bleven temmelig
flittig dyrket, skjønt vistnok Hovedmassen af de hidhørende
Frembringelser tilhører Tiden efter Reformationen.4 Men ogsaa om
Rimerne gjælder det, at de kun er Poesi ved sin Form, medens de
fuldkommen savner Friskhed og Farve. «Die Urkraft der Poesie
spriesst aus der That,»5 og de islandske Rimeforfattere digtede af
Røgerne og ikke af Livet. Deres Arbeider er ikke andet end de
gamle Sagaer, omsatte paa rimede .Vers, — en Form, der i Rege-
1 Se Munch, N. F. H., IV, 2. S. 649—51 om Arnes og Laurentius’s Sagaer.
2 Keyser, Litteratur hist., S. 339.
3 Eystein Asgrimssøns «Lilja».
4 H. Einarsen, Hist. litt. Isl., S. 76 ff.
5 o: Poesiens Urkraft spirer af Daad (Dahlmann).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
