Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59(5 Den norske Historie
historiske Literatur mere og mere være bleven lagt paa Hylden,
siden man ikke umagede sig med at tage nve Afskrifter af den.
Ogsaa Oversættelsesarbeidet, der blev drevet med saa stor Iver
under Kongerne Haakon Haakonssøn, Magnus Haakonssøn og
Haakon Magnussøn († 1319), lader til at være gaaet i staa i den
nærmestfølgende Periode, ja, der er Grund til at tro, at man ikke
blot har ophørt at overføre nye Literaturverker i det norrøne
Sprog, men at man efterhaanden endog har ophørt at læse de
ældre Frembringelser af denne Slags. Det ser ud som en
fuldkommen Dvale eller Vintersøvn. Rent udslukt har dog
Aandslivet ikke været. Man maa antage, at en poetisk Produktion af
en ny Art, der har fortsat sig indtil vor Tid og faaet adskillig
baade Omfang og Betydning, — en Visedigtning i de lettere, fra
Tyskland stammende Former, — begyndte omkring den samme
Tid, da de sidste Spor af den gamle Literaturbevægelse synes at
forsvinde.1 Vi finder allerede i Tiden nærmest efter
Reformationen omtalt norske historiske Viser om Alf Erlingsson, Kong
Haakon, den falske Margrete, og disse Viser er for en Del endnu
bevarede. Den islandske Rimedigtning gaar tilbage til Midten af
det 14de Aarhundrede, og det maa antages, at denne Digtart er
kommen til Island over Norge, hvor den altsaa endnu tidligere
har været kjendt og dyrket. Det fremgaar af de ældste bevarede
norske Viser, at man i Norge, ligesom paa Island, ved at optage
de nyere og lettere Versformer, har lempet disse noget efter
Reglerne for den gamle Skaldekunst; paa den anden Side er det
klart, at Visedigtningen i Norge ikke paa langt nær har havt en
saa «literær» og stiv Karakter som de islandske Rimer; den
bevægede sig med større Frihed, hentede mere sit Stof fra Livet
end fra Røgerne og fik derfor en rigere poetisk Gehalt. Men det
hele Genre kom dog" i en langt høiere Grad til at fæste Rod i
Danmark og Sverige end i Norge og er et langt mere
betydningsfuldt Led i disse Landes Aandsudvikling end i den
norske.2 Det udbredte sig, som før nævnt, fra Tyskland til de
nordiske Lande og har utvivlsomt allertidligst fundet Indgang i
Danmark. En ny Literatur- eller Kulturstrøm afløste saaledes
den, der i det 12te og 13de Aarhundrede fik Betydning for
Norden. Denne sidste kom vestfra, fra England og Frankrige,
og" for den laa Norge og Island nærmest, ifølge deres gamle
historiske Forbindelser, medens Sverige og Danmark neppe blev
berørt af den, ialfald ikke umiddelbart. Den nye Strøm kom
derimod sydfra, og nu blev Norge det sidste i Rækken. Nu først er
der Grund til at tale om Norges «afsides Beliggenhed».
1 Se Storm, Sagnkredsene etc., S. 212-13.
2 Se Munch, Samlede Afhandlinger, III. S. 384 //’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
