Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">560
Den norske Historie
ningerne traadte ikke saa skarpt frem; Folket udgjorde en mere
ensartet Masse; den lokale Selvstyrelse havde ikke saa sterkt
udviklede Organer; Kongedømmet indtog maaske en mindre
fremtrædende Holdning, men var paa samme Tid mindre
personligt, mindre skarpt begrænset i Hensyn paa sit Omraade.
Disse Forhold førte igjen til Dannelsen af en Ståt, der var
mindre velordnet end den norske, men som paa den anden Side
havde langt større Fylde og en bredere Grund at staa paa, og
som i en ganske anden Forstand havde optaget i sig det hele
Samfund; ved dem var givet en gunstig Jordbund for
Udviklingen af en Tjenstadel, svarende til den, der længe forud var
blevet herskende Stand hos de sydgermaniske Folk, medens en
Adel af denne Art aldrig vilde fæste rigtig Rod hos
Nordmændene.
For Danmarks Vedkommende er der, som vi allerede før har
fremhævet,1 i Kilderne neppe noget Spor af en af Kongedømmet
uafhængig Høvdingmagt, der repræsenterede Selvstyrelsen i
Folkets engere Kredse, og som hvilede enten paa Folkevalg eller paa
en i Ætterne nedarvet Ret. Det synes, som at allerede i den
ældste historiske Tid Ledelsen af Forhandlingerne paa Thingene
helt og holdent var gaaet over i Hænderne paa de kongelige
Tjenere eller Ombudsmænd. Vistnok gjaldt i Danmark som i
Norge den gamle Sætning, at Kongen giver Loven, men Folket
tager ved den; men denne Indskrænkning af den kongelige
Magtfuldkommenhed kunde ikke have saameget at betyde, hvor Folkets
Selvstyrelse savnede en særskilt Repræsentation. Faktisk, om
end ikke retsligt, var det Kongen, der raadede for det hele Land;
hans Magt var ikke uindskrænket, men Grænserne savnede
Skarphed, og der var ingen, som med tilstrækkeligt Eftertryk kunde
paase, at de blev overholdte. Det danske Enekongedømme var
urgammelt; dets Oprindelse falder bagenfor al Historie; i Folkets
allerældste, halvt mythiske Traditioner havde det sin Plads og
syntes uadskilleligt fra Tilværelsen af en særskilt dansk Nationalitet.
Deraf fulgte, at det ikke kunde have en saa rent personlig
Karakter, at det ikke kunde staa i et saa bråt Modsætningsforhold
til Folket og Folkets Selstyrelse, som Tilfældet var i Norge; det
maatte fremtræde fra først af mere som en Institution, en
Repræsentation af det hele Samfund, end som en eksklusiv
Ætte-besiddelse, en personlig Ret, der tilkom Medlemmerne af en vis
Æt. I Hensyn paa Thronfølgen gjaldt vistnok i Danmark i den
ældste Tid som hos andre germaniske Folk et Slags Blanding af
Arveret og Valgret, idet ved en Konges Død hans nærmeste
Arving ansaaes for at have et Krav paa Thronen efter ham, medens
1 lste Del, s. 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
