Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige
561
dog dette Krav først maatte anerkjendes eller stadfæstes af
Folket for at træde i Kraft. Men paa den anden Side synes Rigets
eller Kongedømmets Enhed og Udelelighed at have været et
hævdet Princip i Danmark, saa langt man kan komme op i Tiden1:
efterlod en Konge flere Sønner, blev dog kun én af dem
Faderens Eftermand paa Thronen; Danmarks Historie frembyder
intet Sidestykke til den i Norge siden Magnus den Godes og
Harald Haardraades Tid saa hyppig stedfindende Fællesstyrelse
af flere samtidige Konger, — hvilket noksom godtgjør, at den
privatretlige Karakter, der udmerkede det norske Kongedømme,
ikke paa langt nær tilhørte det danske i samme Grad.
Heraf kan man nu igjen med Sikkerhed slutte, at
Tjenstfor-lioldet til Kongen maa i og for sig have havt langt mere at
betyde i Danmark end i Norge, at det i Danmark langt lettere og
langt tidligere end i Norge kunde blive et Middel, hvorved visse
Familier opnaaede Anseelse, Indflydelse, aristokratisk Forrang
fremfor de andre. Vel finder vi ogsaa den danske Konges
Ombudsmænd omtalte paa en Maade, der tyder paa, at de i den
ældste Tid mere har optraadt som eller gjældt som hans
private Tjenere end som Repræsentanter for den offentlige
Myndighed, idet de kaldes hans «villiei» eller «Bryder», — en
Benævnelse, der fuldkommen svarer til Aarmændenes i Norge, — og
idet de, ligesom disse, synes at have været kongelige
Gaards-fogder eller Godsforvaltere, paa samme Tid som de varetog sin
Herres øvrige Anliggender, oppebergede hans Skatter eller de ham
tilfaldne Bøder og optraadte paa hans Vegne ved de offentlige
Thingforhandlinger.2 Men det er klart, at denne sidste, mere
anselige og hædrende Side af de kongelige Tjeneres Stilling maatte
have saameget lettere for at gjøre sig gjældende, jo mere
Kongedømmet selv opfattedes som en offentlig Institution, og jo mindre
skarpt begrænset Omraadet for dets Myndighed var. Man finder
heller ikke, at den danske Konges Ombudsmænd, endog om de
stundom var hans private Godsforvaltere eller Bryder ved Siden
af at repræsentere ham i Betspleie og Administration, har været
Gjenstand for en slig Ringeagt og social Tilsidesættelse, som de
norske Aarmænd, efter Sagaernes og Lovenes samstemmige
Vidnesbyrd, vedblev at være langt frem i den historiske Tid. Det
lader tvertimod til, at disse «Rrvder», trods det Begreb af et
privat Tjener- eller Tyendeforhold, der fra først af klæbede ved
deres Navn og Stilling, har, — ligesom de saakaldte «ministeriales»
inden det frankiske Bige, — kunnet hæve sig til at blive baade
1 Dahlmann, Gesch. v. Dåneni., I. S. 166—67 og 191. Aschehoug, [Statsforf., S. 16.
2 Se Stemann, Dansk Retshist., S. 295. Johannes Steenstrup, Studier over Kong
Valdemars Jordebog, II. S. 328—29.
30 — Sars : Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
