Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59(5 Den norske Historie
mægtige og ansete Mænd.1 I)e stod ikke, som Aarmændene i
Norge, ligeoverfor en talrig og tætsluttet Ætteadel, der beher"
skede Opinionen og var istand til at holde nede enhver «homo
novus», hvor yndet han end kunde være hos Kongerne, og hvor
vigtige end de Sysler kunde være, der blev ham overdragne.
Deres Embedsmyndighed var ikke, som Aarmændenes, en halv,
— delt med Selvstyrelsens arvelige Repræsentanter; de havde i
Udøvelsen af sin Magt ingen ved Siden af sig og ingen over sig
uden Kongen alene. Jo mindre overhovedet den gode Byrd havde
at sige i et Samfund, jo høiere maatte til Gjengjæld Tjenesten
kunne hæve sin Mand. Der er intet Spor af, at man i Danmark
nogensinde har kjendt en lignende skarp Skilnad som den, der
bestod i Norge mellem visse offentlige Værdigheder eller
Embeder i Kongens Tjeneste, der var forbeholdte de fornemme
Ætter, og andre, som enhver Mand af god Æt ansaa det for
under sin Stand at overtage. Den danske Konge har vistnok havt
det i sin Magt at stille endog den mest lavættede Mand paa en
hvilkensomhelst Plads i sin Tjeneste; omvendt har neppe nogen
kunnet holde sig for god til at blive hans «Mand» i Lighed med
de norske Herser og Høvdinger, for hvem dette stundom gjaldt
næsten som enstydigt med at blive en Træl, og Kongetjenesten
bragte her saamegen Magt og" Anseelse, at alle medfødte sociale
Fortrin blev for intet at regne i Sammenligning dermed, og at
de Familier, der engang gjennem Tjenstforholdet var optagne
blandt Kongens Omgivelser, kunde, om de end fra først af havde
indtaget de forskjelligste Trin paa den sociale Trappestige,
alligevel snart komme til at gjælde for jævnbyrdige sig imellem og
høierestillede end alle andre.
Saaledes kunde det ske, at der i Danmark, i det samme
Tidsrum, i hvilket det norske Fylkesaristokrati brød sin Kraft under
en Række Kampe mod Kongedømmet, stille og umerkeligt voksede
frem et Aristokrati af en helt forskjellig Art, hvis Magt var bygget
paa en anden Grund og næredes af andre Kilder. Vi møder
allerede i det 12te Aarhundrede, paa Valdemar den Stores Tid,
en Klasse af mægtige Mænd eller Ætter, der udgjorde et virkeligt
Aristokrati og spillede en dominerende Rolle i det offentlige Liv;
vi hører om Bondeopløb, fremkaldte ved de Stores
Undertrykkelse; vi ser Aristokratiet ved slige Ledigheder staa som én Mand
ligeoverfor den menige Almue; vi ser det optræde ved
Kongevalg eller andre offentlige Forhandlinger som en Stand for sig
og øve den afgjørende Indflydelse.2 Hvorledes denne Adel har
1 J. E. Larsen, Saml. Skr., I. S. 313.
2 Larsen, Saml. Skr., I. S. 233. Stemann, Iietsliist., S. 76. Wegener, Kritik af
Dahlmanns Gesch. v. Dånem. i Petersens Tidsskr. for Literatur og Kritik. VI. li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
