Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige
563
udviklet sig, lader sig ikke forfølge i det enkelte. Det er
rimeligt, at den for en stor Del har bestaaet af Ætter med gammel
Anseelse; Kongerne har selvfølgelig ogsaa i Danmark søgt at
knytte til sig de mest fremragende Mænd blandt Folket ved at
optage dem i sin Hird eller overdrage dem sine Sysler; men
Side om Side med disse «gamle» Ætter stod utvivlsomt en Række
nye, der havde hævet sig fra intet ved Kongetjenesten. Og at
denne, — at Forholdet til Ståt eller Konge, ikke en i Ætterne
nedarvet uafhængig Anseelse og Indflydelse, — var det Grundlag,
hvorpaa dette Aristokrati som en Helhed havde bygget sin Magt,
at det var en Tjenstadel og ikke en Byrdsadel: er tydeligt af
mange Tegn.1 Dermed hænger det sammen, at det fra først af
synes at have staaet i en saa skarp Modsætning til det øvrige
Folk, at det, — modsat det norske Lendermandsaristokrati i dets
Velmagtsdage, — var Gjenstand for Almuens Had og Uvilje.2
Fremdeles, at det ved sin tidligste Fremtræden stod saa tæt
sammen om Kronen, at det syntes at være ét med denne, — at det
var progressivt, at det stadig syntes at vokse i Tal og Magt,
eftersom Staten befæstede sig" og den centrale Administration vandt
Raaderum paa den lokale Selvstyrelses Bekostning.
Vi ser det, som sagt, allerede ved Midten af det 12te
Aarhundrede, i Valdemar den Stores Tid, fremtræde paa en
umiskjende-lig Maade; men sin rette Styrke, sin rette Afslutning som en
særegen, fra det øvrige Folk skarpt udsondret Stand opnaar det
dog først efterhaanden i den følgende Periode. Hvad der især
bidrog til at fremskynde denne Udvikling, var Rytteriets voksende
Betydning for Krigsvæsenet. Allerede Kong Nils og hans Søn
Magnus havde tabt Slaget ved Fodevig i 1134 mod Erik Emune
væsentlig af den Grund, at denne havde Rytteri, de ikke. Det
blev herefter en Hovedoygave for Kongerne at skaffe sig et
saavidt muligt talrigt og veløvet Rytteri, og for at opnaa dette maatte
de søge at knytte til sig enhver, der havde Evne og Vilje til at
paatage sig den kostbare og besværlige Ryttertjeneste, gjøre ham til sin
Hirdmand eller haandgangne Mand og tilstaa ham de dermed
følgende Privilegier eller Forleninger af Kronens Jordegods. I
Jydske Lov møder vi den kongelige Hird i denne nye udvidede
Skikkelse; den var blevet en staaende, over det hele Land
udbredt Hær. Medlemmerne af denne Hær, — de saakaldte
Herremænd, homines dominorum,3 — var fritagne for Skat og anden
1 Dahlmann, Gesch. v. IJånem., I. S. 68: «Alle liöhere Aristokratie war
Amts-macht.»
2 Faren ved det skaanske Bondeoprør var efter Saxo’s Udtryk «cunctorum
Seaniæ magnatum capitibus eontiguum».
3 Foruden Kongen kunde ogsaa Hiskopperne og Kongens Børn eller
Frænder have haandgangne Mænd. Se Steenstrup, Kong Valdemars Jordebog, I. S. 107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
