Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">564
Den norske Historie
offentlig Byrde, Ægt og Arbeide o. s. v. af al den Jord, som de
selv drev eller lod drive ved Bryder, hvormeget det end kunde
være, og forsaavidt de ikke eiede en «fuld Plovs Land», maatte
de ogsaa fæste eller leie, hvad der manglede dem heri, uden at
svare nogen offentlig Byrde deraf. Til Gjengjæld skulde de være
forpligtede til at fare i Leding, naar Kongen krævede det, paa
egen Kost og med Hest og fuld Bustning. I Jydske Lov har
Forholdet mellem Kongen og hans Herremænd eller haandgangne Mænd
endnu bevaret noget af sin oprindelige rent personlige Karakter.
Det var endnu ikke blevet i streng juridisk Forstand arveligt; det
forudsættes endnu, at Herremanden, ved at undlade at opfylde
sin Ledingspligt, traadte tilbage i sin forrige Stand og blev
«Inne-bonde», eller at en Herremands Jordeiendom ved hans Død atter
blev skattepligtig, idet hans Arvinger indtraadte i det samme
Tjenesteforhold, hvori han havde staaet. Grænserne mellem
«Frie» og «Ufrie» var altsaa endnu i nogen Grad flydende. Men
paa samme Tid viser dog Udtrykkene i Jjdske Lov, at det
allerede da var det sedvanlige, at Herremandens Stilling og
Rettigheder gik over fra Fader til Søn,1 og i den følgende Periode blev
denne Arveovergang efterhaanden slaaet fast som ufravigelig
Regel. Samtidig blev Herremændenes Privilegier stadig forøgede,
medens de tilsvarende Forpligtelser stadig indskrænkedes. Deres
Skattefrihed blev i det 14de Aarhundrede udvidet til at gjælde
ikke blot det Jordegods, som de selv drev eller lod drive for
egen Regning, men ogsaa, idetmindste delvis, det, som de leiede
hort, og der tilstodes dem, efter en stadig stigende Maalestok,
Ret til selv at oppeberge Sagefald eller Røder af sine
Fæstebønder. Disse Privilegier indeholdt den sterkeste Opfordring for
Herremændene til at forøge sit Jordegods og gav dem tillige en
økonomisk Overlegenhed ligeoverfor de menige Rønder, hvorved
de ofte blev satte istand til at tvinge disse til at afstaa eller
afhænde sine Gaarde. Oprindelig var den sociale Afstand mellem
begge Klasser liden eller ingen; en Ronde kunde eie ligesaameget
eller mere end en Herremand, — endog om Erkebiskop Absalon,
der hørte til en af Landets ældste og mest ansete Familier, er
det berettet, at hans Fædrenegaafd kun var et Rol (en Lod i en
Landsby)2; — eller, forsaavidt Herremændene eiede mere Jord
end den, de selv beboede og drev, var det ialfald i Regelen
Strøgods, mindre Lodder, spredte om i forskjellige Landsbyer. Men
efterat de voksende Privilegier havde sikret dem en afgjort
økonomisk Overlegenhed, lagde de an paa at samle det spredte ved
Kjøb og Mageskifter; der opstod sammenhængende Godser og
1 Stemann, Retshist., S. 96. Steenstrup, Kong Valdemars Jordebog, I. S. 106.
2 Dansk hist. Tidsskr., II. S. 500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
