Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige
565
store Herregaarde, som blev drevne ved Hjælp af de omboende
Bønder, der havde maattet afhænde sit Jordegods til
Herregaar-dens Eier og var blevne dennes Ugedagstjenere eller
arbeidspligtige Fæstebønder. Den talrige Indvandring af tysk Adel og
Indførelsen af Riddervæsenet efter tysk Mønster med Titler og
adelige Vaabenskjolde og Familienavne bidrog til at fuldende
den skarpe Skilnad mellem begge Klasser.1 Oldtidens
demokratiske Bondestand havde delt sig i to Grene, der stedse fjernede
sig mere fra hinanden2: jo høiere den ene steg, jo dybere sank
den anden, og det ene var en Følge af det andet. Jo mere
Herremændenes Privilegier forbedredes, og jo mere af Landets
Jordegods der kom i deres Besiddelse og derved unddroges de
offentlige Skatte- og" Arbeidsbyrder, desto tyngre maatte disse Byrder
falde paa det tiloversblevne Bondegods, som ikke havde Del i de
tilstaaede Friheder. Herremændene forøgede stadig sit
Jordegods og samlede det til større sammenhængende Helheder;
Bondegodset var derimod Gjenstand for en stadig videregaaende
Udstykning, idet Bolene deltes mellem flere Arvinger, og jo mindre
saaledes den enkelte Bonde kom til at eie, jo mindre var han
istand til at modstaa Trykket af Herremændenes økonomiske
Overlegenhed og til at hævde sin selvstændige Eiendom ligeoverfor
denne. Danmark, der i den ældste historiske Tid vistnok var
det mest demokratiske af de skandinaviske Lande, hvor Jorden,
ifølge den overalt gjennemførte Landsbyforfatning, var jævnest
fordelt mellem de frie Husfædre, blev paa denne Maade det mest
aristokratiske og havde allerede ved Begyndelsen af det 14de
Aarhundrede en talrig Adelsstand, der var i Besiddelse af en stor
Del af Landets Jordegods, og som ved sine befæstede Borge, sin
finere Levemaade, sine Titler og Skjolde, sin bedre Bevæbning,
sine vidtstrakte sociale og politiske Forrettigheder udsondrede
sig paa det skarpeste fra den menige Bondealmue.
Det var Kongedømmet, der selv havde opelsket denne Adel.
Herremænd, kongelige Bryder og Ombudsmænd, der mod
For-leninger af Kronens Gods overtog at varetage dens Interessen
alle de Elementer, hvoraf det senere herskende Aristokrati havde
dannet sig, var oprindelig intet andet end Kongens Organer, de
lange Arme, hvorved han omspændte det hele Samfund, greb
ind allevegne og sprængte de gamle selvstyrende Kredse fra
hverandre. Vi ser derfor gjennem lange Tider Aristokrati og
Kongedømme at staa tæt sammen og at gaa frem i Fællesskab.
Men, eftersom Aristokratiet vinder Styrke, vender det sig mod
1 Stemann, Retshist., S. 96. Munch, X. F. IL, 2den Hovedafd.. I. S. 795.
2 Larsen, Saml. Skr., I. S. 314.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
