Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">566
Den norske Historie
sit eget Ophav.1 I)et forener sig med Geistligheden, og begge
indtager efter Midten af det 13de Aarhundrede en udfordrende
eller ligefrem fiendtlig Stilling ligeoverfor Kongemagten, til
hvilken de begge forud havde støttet sig. Kongerne søgte, som
naturligt, sine Raadgivere blandt dem, der hørte til deres Hof eller
var deres haandgangne Mænd; det beroede fra først af helt og
holdent paa deres eget Forgodtbefindende, hvem de vilde vælge
til at raadføre sig med, og hvorvidt de vilde tage Hensyn til de
dem givne Raad; men under Indflydelse af den nyere
Tjenst-adels voksende Vælde kom disse kongelige Raadgivere
efterhaanden til at danne et fast afsluttet Kollegium, og der tillagdes dem
nu en selvstændig Andel i den øverste styrende Myndighed; de
benævntes allerede i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede Rigens,
istedetfor, som før, Kongens Raad, og der tales allerede nu i
offentlige Aktstykker ikke blot om deres «Raad», men ogsaa om
deres «Samtykke» ved foretagne Regjeringshandlinger.2 Man
finder Spor af, at Kongerne allerede i det 12te Aarhundrede
stundom har sammenkaldt, foruden sine nærmeste Omgivelser, ogsaa
de øvrige haandgangne Mænd rundt fra hele Landet, ialfald de
fornemste af disse, tilligemed de fornemste af Geistligheden til
større Raadsforsamlinger, paa hvilke vigtige Statsanliggender blev
drøftede.3 Ogsaa dette har vistnok været et af de Midler,
hvorved Kongedømmet tilegnede sig den Suverænitet, der oprindelig
hvilede hos de til Thinge forsamlede Bønder. Det forhøiede sin
Glans ved at optræde omgivet af hele den talrige Skare af sine
Vassaller og Tjenere, og Beslutninger, der var tagne i Samraad
med en Flerhed af Rigets mest ansete og indflydelsesrige Mænd,
havde i og for sig saamegen Vegt, at man kunde spare sig den
langsomme og besværlige Véi: at forelægge dem til Folkets
Vedtagelse paa Landskabsthingene. Men disse Forsamlinger, som
efter sin Sammensætning oprindelig kun kan have været
raad-givende, hævede sig efterhaanden til selv at blive suveræne. Det
blev Skik, at ogsaa Deputerede fra Kjøbstadsborgerne og
Bønderne afgav Møde ved dem, og de benævntes nu Rigsdage eller
Danehof (parlamentum generale Danorum) og gjaldt som
repræsentative for det hele Folk, medens de gamle Landskabsthing,
paa hvilke enhver fri Mand havde Ret til at møde og afgive
Stemme, traadte rent i Skyggen. Paa Rigsdagene eller Dane-
1 En tilsvarende Udvikling til den, der havde fundet Sted hos de
sydgerma-niske Folk, inden det frankiske Rige. «Die alte politische Selbständigkeit erliegt
grossentheils der Macht der Königsgewalt, bis diese ihren Gegensatz in eben den
Gewalten tindet, welehe sie für ihre Zwecke begründet oder doch mit ihren
Hechten ausgestattet hat.» Waitz, Deutsche Yerf.-Gesch., II. S. 303.
2 Stemann. Retsliist., S. 78—79.
3 Lursen, Saml. Skr., I. S. 344 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
