- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
568

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.">58

Den norske Historie

Dette var Tingenes Tilstand i Danmark i Begyndelsen af det
14de Aarhundrede. I Sverige møder vi en politisk Udvikling, der
paa en Maade danner en Overgang mellem Danmarks paa den
ene Side, Norges paa den anden.1 Kongedømmet og Stammernes
Forening under en fælles Statshøihed synes i Sverige, ligesom i
Danmark, at gaa op til et langt forud for den sikre Historie
liggende Tidspunkt. Paa den anden Side synes det svenske
Kongedømme langtfra i samme Grad som det danske at have
koncentreret hos sig den offentlige Myndighed, medens Selvstyrelsen i
Folkets engere Kredse traadte sterkere frem. Forsaavidt staar
Sverige og" Norge nærmest sammen ligeoverfor Danmark. Men
Selvstyrelsen i Sverige havde, i Modsætning til Norge, bevaret sin
oprindelige demokratiske Karakter; den var og vedblev at være
repræsenteret af valgte Høvdinger, ikke, som i Norge, af arvelige,
og" havde derfor ikke hist som her kunnet afføde et virkeligt
Aristokrati, — en særegen, over det øvrige Folk staaende Klasse,
udmerket ved visse sociale Fortrin eller ialfald ved
Høifornem-hedens faste Former og Traditioner. Saameget raskere og mere
uhindret kunde Udviklingen af en til Konge- og Statstjenesten
knyttet Adel foregaa; dennes Plads i Samfundet var ikke forud
optaget af et Aristokrati, hvis Magt og Indflydelse havde sin Rod
i ganske andre Forhold, og som skyggede over det øvrige Folk,
saa dets fremadstræbende Kræfter blev stansede i Væksten.
Kongedømmet, hvis Oprindelse tabte sig i det historiske Mørke, var
som Følge deraf mindre skarpt begrænset, havde en mindre
personlig Karakter, end det norske Kongedømme, og Tjenstforholdet
til Kongen kunde derfor saameget lettere blive Grundlag for en
aristokratisk Anseelse eller Magtstilling, arvelig i visse Ætter.
Det er ogsaa til dette Grundlag, at den Adel hovedsagelig maa
føres tilbage, der møder os i Sverige i det 13de Aarhundrede,
men som da endnu er i sin tidligste Vorden. Vistnok har den
fra først af optaget, hvad der fandtes hos Folket af høi Byrd eller
fremragende Indflydelse uafhængig af ethvert Forhold til Kongen,
— ligesom den danske Adel, og i saameget høiere Grad end denne,
som jo Stammeforfatning og Selvstyrelse og hvad dertil kunde
være knyttet af sociale eller politiske Fortrin havde saameget
mere at betyde i Sverige end i Danmark. Men om begge gjælder
det, at Tjeneste og ikke Byrd var Hovedkilden for deres Magt. —
at Forholdet til Kongedømmet var den afgjørende Distinktion,
mod hvilken enhver oprindelig Forskjel i Hensyn paa Anseelse
eller Rigdom traadte i Skyggen, saa at de heterogeneste Elementer
gjennem dette Forhold kunde smelte sammen, store og smaa

1 Se lste Del, S. 108-09.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free