Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige 369
Ætter stilles paa lige Fod med hverandre og hæves til den samme
Høide. Vi ser derfor ogsaa den svenske Adel i det trettende
Aarhundrede at staa i det nøieste Sambaand med Kongemagten og
at spille en lignende Rolle under de første Folkunger som den,
den danske Adel havde spillet under Valdemarerne. Det blev
Skik i Sverige, som det allerede tidligere var bleven det i
Danmark, at Kongen forhandlede vigtigere Rdgjeringsanliggender i
Forsamlinger af sine Tjenere og haandgangne Mænd, og disse
Rigsmøder eller Herredage, hvortil Lagmændene, Almuens gamle
Ledere og Talsmænd, og et Udvalg af Rønder og Kjøbstadsmænd
blev indkaldte, kom efterhaanden til at gjælde som repræsentative
for det hele Folk, saa at Landskabsthingene traadte i Skyggen
eller tabte sin politiske Betydning. Magnus Ladelaas, — den
kraftigste Konge, Sverige gjennem lange Tider havde havt, —
erklærede det for sin Ret at afgjøre «med sit Raad og sine gode
Mænd» saadanne Ærinder, der kunde behøve Ordning eller
Rettelse, om der end intet var fastsat vedkommende dem i Loven,
og forordnede ydermere, at ingen maatte djervest til at indfinde
sig ved Rigsmøderne, uden de, «som did vorder kaldede med vort
Brev eller Bud», eftersom «ofmyghin moghe ær væn at göra
drög-hilse» (o: formegen Almue foraarsager, at Sagerne drages i
Langdrag).1 Han fastsatte fremdeles ved en Forordning af 1283,2 at
alle hans Mænd og alle deres Gaardsfogder (Brvtjer) og
Landbønder skulde være fri for al kongelig Skat og Skyldighed,
«saasom det er sømmeligt, at de, der følger os med Raad og Hjælp,
har mere Ære end andre». Og ved den samme Forordning
indførte han desuden den saakaldte Frälserusttjeneste, idet han
til-føiede den Bestemmelse, at Enhver, som vilde paatage sig at gjøre
Krigstjeneste til Hest, skulde nyde samme Frihed som de
haandgangne Mænd. Det er en Gjentagelse af, hvad der allerede
tidligere var skeet i Danmark, og i begge Tilfælde har de samme
Motiver været virksomme; i begge Tilfælde blev Følgerne de
samme. Det var ogsaa i Sverige Kongerne, der opelskede den
nye Adel ved at give sine haandgangne Mænd Skattefrihed og
andre Privilegier, ved at udvide Hirden til en staaende Hær, ved
at indkalde sine Tjenere og gode Mænd til Raadsforsamlinger for
at slippe at henvende sig til Landskabsthingene og undgaa den
Tidsspilde, som «altformegen Almue» foraarsagede. Hensigten
var overalt at forhøie Kongedømmets Glans og udvide dets
Magt-omraade, og denne Hensigt blev ogsaa til en Begyndelse naaet.
Hvad der skete til Fordel for Adelen, var ogsaa til Fordel for
1 Nordstrom, Svenska Samhällsförf., I. S. 54—55.
2 Ssts., I. S. 154.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
