Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige
591
mark og i saa høi Grad bidrog til at trykke den danske og svenske
Bondestand ned og gjøre den til et let Bytte for Adelens
Omsig-griben, — lod sig vanskelig gjøre gjældende ligeoverfor en
Eiendom, der var saa sterkt omgjerdet ved Lovgivningen som den
norske Odelsbondes.1 Hvad der i Norge tilstodes og efter
Forholdene kunde tilstaaes af sociale og økonomiske Fortrin lige
overfor de menige Bønder, reducerede sig i Hovedsagen til en
mere eller mindre udstrakt Fritagelse for at yde Leding af sit
Jordegods. Men Ledingsskatten var baade i sig selv ubetydelig
og havde desuden en én Gang for alle fastsat Størrelse. Hin
Fritagelse kunde derfor ikke paa langt nær faa en slig Virkning til at løfte
sin Mand og give ham social Anseelse, som Frälset i Danmark
og Sverige, hvor baade de Byrder, der paahvilede den
skattepligtige Jord, var større og tillige havde en mindre bestemt, mere
vilkaarlig Karakter. I Danmark var saaledes Selveierbønderne
allerede i det trettende Aarhundrede undergivne flere for en Del
meget trykkende offentlige Ydelser, nemlig Leding, Stud og Inne,
af hvilke de to første var Afgifter i Penge eller Varer og den
tredie Ægt og Arbeide ved Anlæg af Befæstninger, Broer, Veie og
ved Kongens eller Biskoppernes Gaarde, Slotte, Møller o. s. v.
Denne sidste Forpligtelse var fremfor alt et haardt Aag, der
jævnlig bragte Bønderne til Fortvivlelse og fremkaldte voldsomme
Oprør blandt dem, hvis eneste Virkning var at trykke dem endnu
dybere ned. Den var ubestemt og efter sit Væsen ubestemmelig
og blev derfor stadig forøget, hvad der noksom fremgaar af de
hyppigt gjentagne Forbud mod at tvinge Bønderne til at bygge
Fæstninger eller opkaste Grave for Biddere eller Fogder i
Høsteller Saatiden «uden paatrængende Nødvendighed». Den
medførte, som ingen af de andre offentlige Ydelser, en Forestilling
om personlig Ufrihed og havde fremfor disse Karakteren af et
«onus» (i Modsætning til «tributum»), der gjorde Skaar i ens
Stilling som selvstændig Mand og sin egen Ilerre.2 At blive
fritagen for en saadan Byrde kunde fra først af gjælde som en
virkelig Ophøielse, et betydningsfuldt socialt Fortrin, som enhver,
der engang havde opnaaet det, af yderste Evne søgte at fastholde,
og som derfor var overmaade velskikket til at danne Grundlag
for en Standsadskillelse. Naar det i Jydske Lov3 heder, at den
Herremand, der sidder hjemme fra Leding uden lovligt Forfald,
1 Efter Reformationen møder vi Benævnelsen «Kronens Bønder» og hertil
svarende, fra Danmark laante Forestillinger om Odelsbønderne som et Slags
Selveiere med Kronens Herlighedsret over sig. Men disse Forestillinger fik dog
aldrig noget rigtigt Fodfæste eller nogen praktisk Virkning her som i Danmark.
2 Se Steenstrup, Kong Valdemars Jordebog, I. S. 152 ff. Stemann, Retshist.,
S. 126-27.
3 III. S. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
