Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">592
Den norske Historie
atter bliver «Innæbonde», da forstaar man af selve Udtrykkene,
at der her er Spørgsmaal om et Fald, en formelig Degradering:
Herremanden, der ingen anden Forpligtelse har paa sig end den
hædrende at vove sin Hals for Kongens og Rigets Fred, gaar
tilbage til at blive en «Arbeidsbonde», der naarsomhelst kan drages
fra sin Gaard og Grund for at træle i anden Mands Tjeneste.
Og man forstaar den gjennemgribende Forskjel mellem Norge og
Danmark i Hensyn paa Betingelserne for Udviklingen
afenPrivi-legie- eller Tjenstadel, naar man stiller sig for Øie, hvad der i
Norge vilde være det tilsvarende Udtryk til hin Bestemmelse i
Jydske Lov, at nemlig Hirdmanden ved at undlade at opfylde
sin Forpligtelse som saadan gaar tilbage til at blive almindelig
Odelsbonde. Dette kunde vel være et (forresten ubetydeligt)
økonomisk Tab og en Formindskelse i ydre Rang; men det kunde
aldrig opfattes som en ligefrem social Degradation; dertil indtog
Odelsbonden, hvem intet «onus» paahvilede, uden alene
Forpligtelsen til at skydse Kongerne og Biskopperne og de Mænd, der
sendtes i deres Ærinde,1 en altfor anseelig Stilling og var altfor
meget den suveræne Herre paa sin Grund.
Det kunde synes, som om denne Odelsbondens Frihed
savnede de nødvendige Garantier, efterat den styrende Myndighed
helt og holdent var gaaet over i Kongens og hans Ombudsmænds
Hænder, medens Folket savnede enhver Repræsentation, der
kunde hævde dets Rettigheder, ethvert Organ, hvorigjennem dets
Vilje kunde gjøres gjældende. Det kunde synes, at Kongen og
hans Ombudsmænd maatte have det i sin Magt at flytte de
Grænse-skjel, som ved Forfatningen var opdragne mellem offentlig og
privat Ret, og at forandre ensidig og til egen Fordel den
Overenskomst, hvorpaa Staten forestilledes at hvile, eftersom de var
stillede, ikke ligeoverfor Folket som en Helhed, men ligeoverfor
de enkelte Rønder, hvis Ret til at negte, hvad der blev krævet
udover det engang fastsatte, ikke syntes at have nogen Magt bag
sig. Vi vil ogsaa se, hvorledes de ved Magnus Lagabøters
Lands-lov fastslaaede Grænser for Statens og Kongedømmets
Magt-omraade i den følgende Tid blev overskredne. Men vi vil tillige
se, at det varede længe, inden man forgreb sig paa dem, at
Overskridelserne ikke paa langt nær naaede et saadant Omfang, som
man kunde have ventet efter Forfatningens Mangel paa Garantier,
og at det Grundlag, hvorpaa denne hvilede, ikke i noget
væsentligt Mon blev brudt. Mangelen af konstitutionelle Garantier har
for en Del været erstattet ved en Opinion, som var bleven
bestemt ved de for Norge eiendommelige Samfundsformer. Denne
1 Jvfr. Munch, N. F. H., IV. 2. S. 265-67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
