Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige
593
Opinion har vedblevet at øve Indflydelse paa Kongedømmet, ogsaa
efterat det var bleven rykket op fra sin nationale Grund og var
gaaet over i fremmede Hænder; den har bidraget til at holde
dets Ombudsmænd i Tømme ogsaa da, naar de ikke kunde være
undergivne nogen nøieseende Kontrol fraoven. En endnu
virksommere Garanti mod Misbrug og Undertrykkelse af
Bondestanden laa nu dernæst i dennes egen Karakter og Sammensætning.
Vi har udviklet, at Høldsætterne i Fylkesforfatningens Tid var et
virkeligt Aristokrati, der med Herserne delte Selvstyrelsen i de
engere Kredse; fremdeles, at efter Enekongedømmets Oprettelse
disse engang herskende Ætter mere og mere trængtes ud af det
politiske Liv, og at, som Følge heraf, deres Jordegodser maa
være blevne undergivne en stedse videregaaende Udstykning. De
sank ned til at blive en Almue, og for en stor Del maa den
senere fremtrædende Klasse af menige Odelsbønder antages at
være opstaaet paa en saadan Maade. Samfundets aristokratiske
Element svækkedes herved, men det demokratiske blev til
Gjengjæld saameget sterkere. Hos disse Bønder, der stammede ned
fra herskende Ætter, som havde siddet paa sine Gaarde siden
umindelige Tider og havt en talrig Kreds af Undergivne om sig,
maa der have været bevaret en aristokratisk Tradition, om de
end nu i politisk Henseende hørte Almuen til. Der maa have
rørt sig hos dem langt mere af en ældre Tids
Uafhængigheds-aand; de maa i langt høiere Grad have besiddet baade Vilje og
Evne til at stille sig trodsigt op mod ethvert Fortryk end
Selv-eierbønderne i Danmark og Sverige, som vel ogsaa, forud for det
nye Aristokratis Opkomst i disse Lande, havde været frie og
selvstændige Deltagere i det offentlige Liv paa Thingene, men
dog ikke kunde siges at have nogensinde tilhørt et Aristokrati
eller en regjerende Klasse. De kongelige Tjenestemænd kunde
ikke saa let misbruge sin Myndighed eller sine Forrettigheder
ligeoverfor en Almue, der talte saadanne Elementer i sin Midte;
de kunde ikke berige sig og forøge sit Jordegods paa
Bondestandens Bekostning i samme Grad som deres Standsfæller i de to
andre skandinaviske Lande.
Man satte ogsaa i Norge Pris paa den Udmerkelse, der fulgte
med det haandgangne Forhold til Kongen. Det var i Begelen
Medlemmer af Landets bedste Ætter, der optoges i dette Forhold,
og Værdighederne som Biddere og Svende synes for en stor Del
at være blevne faktisk arvelige i disse Ætter. Efter Begyndelsen
af det fjortende Aarhundrede erkjendtes ingen anden social
Distinktion end den, som fulgte med hine Værdigheder og meddeltes
af Kongen. De til Byrden eller den frie Jordbesiddelse knyttede
og af Kongen uafhængige Fortrin eller Forrettigheder blev, som
38 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
