Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">594
Den norske Historie
før udhævet, afskaffede ved Magnus Lagabøters Landslov,
undtagen for visse særskilte Tilfældes Vedkommende.1 Den gamle
Klasseforskjel tabte sin Plads i Lovgivningen, og dette var igjen
en Følge af, at den havde tabt sin politiske Betydning. Alligevel
kan man være vis paa, at den fremdeles har gjort sig gjældende
i Opinionen; Lendermands- og Høldsaristokratiet havde været
altfor sterkt opbygget, altfor dybt rodfæstet i Folkets Historie, til
at ikke dets sociale Eftervirkninger skulde strække sig langt
udover den Tid, da det havde ophørt at være en politisk Magt.
Under den jævne Overflade, som det norske Samfund frembød
siden Borgerkrigenes Afslutning, har de gamle Distinktioner
fremdeles spillet en Rolle; man har fremdeles lagt den største Vegt
paa, at en Familie kunde opvise Høvdinger og Lendermænd blandt
sine Forfædre, eller at den siden umindelige Tider havde siddet
paa sin Ættejord. Og jo mere de Fordomme og Forestillinger
havde at betyde, der var blevne til med det paa Byrden og den
uafhængige Jordbesiddelse grundede Aristokrati, jo vanskeligere
maatte det være for den med Hof- og Statstjenesten forbundne
Udmerkelse at gjøre sig gjældende. Denne Udmerkelse tildeltes,
som naturligt, først og fremst de gode Ætter i Landet,
Levningerne af det gamle Aristokrati; men for dem havde vel oftest de
kongelige Titler og Privilegier kun en underordnet Betydning,
medens deres Anseelse i Hovedsagen hvilede paa andre Forhold,2
og medens de nye Ætter, der søgte at hæve sig ved
Kongetjenesten, fremdeles havde en [haard Kamp at gjennemgaa med
Ætstorhedens indgroede Traditioner, inden de naaede op i Niveau
med hine. Saaledes kunde det gamle Aristokrati, skjønt det
politisk var tilintetgjort og for den største Del havde draget sig
tilbage blandt Folket, alligevel vedblive at hindre Udviklingen af
en ny Adel. Man skulde tro at møde en saadan i de Riddere og
Væbnere, hvis Navne Aktstykkerne fra det fjortende og femtende
Aarhundrede havde bevaret, hvem vi ser optræde jævnbyrdigt
og sideordnet med de danske eller svenske og" i det udvortes at
spille ganske den samme Rolle som disse. Det synes, som om
en Række nye Ætter havde hævet sig til de fornemste, de mest
formaaende i Rigets offentlige Liv, medens de gamle er
forsvundne; men det lader dog til, at disse nve Ætter fordetmeste
har staaet i Sammenhæng med de gamle, at de har været bc-
1 N. L. VII. 20. 64. VIII 21.
2 Man har jo endog Eksempel paa, at Repræsentanter for de gamle Storætter
forsmaaede den høieste af de Titler, som Kongen efter Lendermandsværdighedens
Ophævelse havde at bortgive. De islandske Annaler fortæller, som bekjendt, om
Erlend Philippussøn af Losna, Medlem af Rigets Raad og en af de mest ansete
Mænd i Norge i Slutten af det 14de Aarhundrede, at han holdt paa sit
Bondenavn og aldrig vilde lade sig gjøre til Ridder, skjønt Kongerne gjentagne Gange
tilbød ham det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
