Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanseaternes Handelsherredømme og den store Mandedød
9
Folk og Skibe allevegne fra: Islændinger, Grønlændinger,
Engelskmænd, Tyskere, Daner, Svear, Gauter «og andre Folk, som vilde
være for langt at opregne». Ogsaa Tunsberg, heder det, var
folksom, især i Sommertiden, formedelst den Mængde Skibe, som
kom did fra alle Lande.1 Mathæus Parisiensis, der var i Bergen
i Aaret 1248, fortæller, at der laa samlet paa Havnen over 200
Skibe paa én Gang.2
Foruden Tyskere, Danske og Svenske nævnes i dette Tidsrum
Engelskmændene jævnt og tidt blandt de fremmede Folk, der
drev Seilads paa Norge, medens der er faa eller ingen Spor af,
at de tidligere har gjestet Danmark eller Sverige.3 Englands
ældste kjendte Handelstraktater er netop afsluttet med Norge
(1217 og 1269).4 Allerede Olaf Kyrre skal, da han anlagde Bergen,
have indrømmet engelske Kjøbmænd en særskilt Plads inden
Byen, hvor de maatte opslaa sine Boder og drive Handel, og af
Sverres Tale i Bergen i 1186 fremgaar det, at Engelskmændene
endnu dengang spillede den første Bolle blandt de fremmede,
som gjestede denne Norges fornemste Handelsplads.5
De tyske Kjøbmænd stødte saaledes paa en skarpere baade
indenlandsk og udenlandsk Konkurrence i Norge end i Danmark
og Sverige. Deres Tilegnelse af den svenske og danske Handel
synes at være gaaet for sig nogenlunde jævnt og fredeligt. I
Norge derimod fik de en Kamp at bestaa; her var Prisen, som
det gjaldt at vinde, en større; her maatte de bringe sterkere
Midler i Anvendelse for at naa sit Maal. Men ogsaa her naaede
de Maalet og blev allerede i Løbet af det 14de Aarhundrede
ligesaa fuldstændig Herrer over de norske Handelsmarkeder
som over de svenske og danske, og maaske endnu fuldstændigere.
Haakon den Femte arbeidede endnu med Kraft og aabenbart
ikke uden Fremgang paa at ophjælpe den indenlandske
Kjøb-mandsstand og at sætte Grænse for det omsiggribende tyske
Handelsvælde. Han paabød en Bække strenge og tildels, fra
Nutidens Synspunkt seet, ubillige Indskrænkninger i
Udlændin-gernes Handel, — lagde høi Told paa de Varer, de udførte,
forbød dem at sælge sine egne Varer i smaat og at drive Handel
Gjest med Gjest og tillod dem kun at blive siddende Vinteren
1 Cit. hos Munch, N. F. H. II. 1015 f.
2 Cit. sstds. IV. I. p. 108.
3 Sartorius, Gesch. d. hans. B. I. 29t—95. Lappenberg-Sartorius, Gesch. d. Vrspr.
d. hans. B. I. 287-88.
* Rymer, Foedera.
5 I Eirik Magnussøns Retterbot om Forholdene i Bergen af 9 Marts 1295
(Norg. gl. Love III. 23 ff.) nævnes «Englandsfarere» som et eget Selskab
sammesteds.
2 — Sars: Samlede verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
