Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Den norske Historie
over i Landet paa Vilkaar af, at de deltog i alle de Landets egne
Borgere paalagte Udredsler.1
Disse Bestemmelser, der ikke blot stod paa Papiret, men som
synes at være bleven, idetringeste delvist, strengt gjennemførte,
rammede nkvnlig Tyskerne og frarev dem det meste af de
Fordele, de indtil da havde opnaaet. Alligevel gjorde de tyske
Stæder intet Forsøg paa at tvinge Haakon til at forandre sin
Handelslovgivning, og det lykkedes dem først under hans Eftermand,
Magnus Eriksson, at gjennembryde paa en afgjørende Maade de
ved denne Lovgivning opførte Skranker. Stædernes Magt havde
imidlertid vokset, Norge derimod var svækket, ikke mindst
derved, at det blev forenet med Sverige under den samme Konge,
hvis Politik følgelig ofte blev bestemt af andre Hensyn end
Hensynet til Norges Interesse.
Magnus Eriksson, Norges og Sveriges Konge, fik i 1332 sig
overdraget de danske Landskaber Skaane og Blekinge mod at
betale den holsteinske Greve Johan, der havde Landskaberne i
Pant, en Sum af 34000 Mark Sølv. Dette var mange Penge; men
saa opnaaedes ogsaa for Kongen personlig den Fordel at kunne
føie en ny Titel til dem, han allerede forud havde, og for
Sverige Udsigten til en stor Grænseudvidelse. Norge derimod vandt
intet og havde intet at vinde ved den hele Transaktion, men fik
sin fulde Lod og Del i de Ofre, der maatte bringes. Kong Magnus
formaaede ikke at tilveiebringe af egne Midler den Sum, han
havde forpligtet sig til at udrede for Skaane og Blekinge; han
maatte ty til Hanseaternes Hjælp, og til Vederlag for de
«frivillige Tjenester», som disse ydede ham,2 gav han dem i 1343 et
Frihedsbrev i Hensyn paa Handelen i Norge, hvorved alle deres
ældre Privilegier fornyedes, og hvorved særlig de af Kong
Haakon paalagte nye Toldsatser blev afskalfede, saa at det derefter
skulde have sit Forblivende med den gamle Told.3
Erhvervelsen af Skaane og Blekinge bragte tilsidst Magnus i
et fiendtligt Forhold til Danmarks Konge Valdemar Atterdag, for
hvem det naturligvis maatte blive et Hovedøiemed, efterat han
nogenledes havde bragt sit Bige paa Fode igjen, at tilbageerobre
disse gamle danske Landskaber, hvilket ogsaa lykkedes ham i
Aaret 1360. Magnus søgte, ligeover den danske Konge, Hjælp hos
Hansestæderne, og atter blev Norges Handelsinteresser ofrede for
et Formaal, som ikke i mindste Maade vedkom Norge. Som et
1 Retterbøter af 9 Febr. 1302, 11 Novbr. 1302, 30 Juli 1316, 14 Novbr. 1316, 10
Mai 1318. N. gl. L. III. 42—132. — Kg. Haakon Magnussøns Hb. om
Udlændin-gers Handel, ih. 134-35. - Jvfr. Munch, N. F. H. IV. 2. p. 362 ff., 578 ff- - Sartorius,
Gesch. d. hans. B. I. 236-37.
2 Munch, N. F. H. 2 Afd. I. 284.
1 Jvfr. Lappenberg-Sartorius, I. 204—5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
