Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanseaternes Handelsherredømme og den store Mandedød
11
af Vilkaarene for den mellem Magnus og hans Søn Haakon paa
den ene Side, Hansestæderne paa den anden, indgaaede Alliance
blev der udfærdiget for disse sidste et nyt Frihedsbrev (1361),1
hvorved der i de mest omfattende Udtryk tilstodes dem Ret til
at drage om i begge de forenede Riger, Norge og Sverige, og
drive Handel, hvor de vilde og som de vilde, og opholde sig der,
saalænge de fandt for godt, med sine Varer, uden at besværes
med nogen Slags Tynge eller Udredsel, uden alene den gamle,
før Haakon den Femtes Tid fastslaaede Told.
De tyske Kjøbmænd opnaaede hermed lovlig Anerkjendelse
af en Stilling, der satte dem istand til at undertrykke enhver
Konkurrence, idet de blev begunstigede fremfor andre
Udlændinger i Hensyn paa Tolden, og idet de fik Ret til at holde
Faktorer, der kunde blive i Landet, saalænge de vilde, uden at deltage
i de Ryrder, som var paalagte Landets egen Rybefolkning.
Man prøvede vistnok senerehen fra norsk Side at faa dem
drevet ud af denne Stilling. Alliancen mellem Kongerne Magnus
og hans Søn Haakon (den Sjette) paa den ene Side, Hanseaterne
paa den anden, blev kortvarig og afløstes af et spændt Forhold.
Unionen mellem Norge og Sverige blev brudt. Haakon den Sjette
saa sig henvist til Norges Rige alene, og hans Politik blev som
Følge deraf mere udelukkende ledet af Hensynet til Norges
Interesser. Han vægrede sig ved at stadfæste de Frihedsbreve, som
han selv og hans Fader tidligere havde indrømmet Hansestæderne,2
og udstedte Forordninger, der gik imod disse Frihedsbreve og
sigtede til at ophjælpe den indenlandske Rybefolkning.3 Han
forbandt sig med Kongen af Danmark mod Hansestæderne, og det
kom til en Krig mellem begge Parter (1368—69), hvorved
Øie-inedet fra norsk Side var at afryste det Handelsherredømme, som
de tyske Kjøbmænd havde vundet.
. Men det var for sent. Det viste sig under Krigen, hvor aflægs
og utidsmæssigt det gamle norske Ledingsvæsen, hvor militært
afmægtigt Norge var blevet, og paa samme Tid flk
Hanseforbundet netop ved denne Krig et Omfang og en Styrke som aldrig
forud, og udviklede en politisk og militær Magtfylde, som for
lange Tider sikrede det en dominerende Rolle i den
nordiskskandinaviske Verden.4 Norges Kyster blev herjede af en Afdeling
af den hanseatiske Flaade, uden at man finder Spor af, at der
blev gjort nogen virksom Modstand. Endnu værre gik det
Danmark, som næsten helt kom i Hanseaternes og de med dem for-
1 Jvfr. Munch, N. F. H. 2. Afd. I. 714. Sartorius, Gesch. d. hans. B. I. 237-38.
2 Munch, N. F. H. 2. Afd. 1. 774.
3 Munch, l. c. I. 789. — Norg. gl. Love III. 182-84.
4 Jvfr. D. Schäfer, Die Hansestådte und König Waldemar, S. 557—59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
