Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Den norske Historie
bundne tyske Fyrsters Vold. Allerede i 13701 maatte Danmark
modtage Fred paa de mest ydmygende Vilkaar: Hansestæderne
fik alle sine gamle Handelsprivilegier stadfæstede, og nye blev føiede
til; de skulde oppeberge i en Hække af Aar Størsteparten af
Indtægterne af Skaanes vigtigste Byer, og til Sikkerhed skulde disse
Byer være i deres Besiddelse i de samme Aar, og endelig skulde
de have en Stemme med ved det nærmestfølgende danske
Kongevalg.
Af Norge krævede Sejrherrerne alene Stadfæstelse af alle sine
ældre Frihedsbreve, hvilket efter Omstændighederne maatte synes
at være en noksaa rimelig Fordring. Alligevel blev for det første
kun en midlertidig Stilstand afsluttet paa dette Vilkaar. Den
norske Styrelse har aabenbart kviet sig ved Underkastelsen under
det hanseatiske Handelsaag og opsat med at tage en endelig
Beslutning i Haab om bedre Tider.2 Men de bedre Tider kom ikke.
Tvertimod fik Haakon VI snart et rent personligt Motiv til at give
efter, der veiede tyngre end Hensynet til Norges Handelsinteresse.3
Den danske Konge Valdemar døde i 1375; Haakons Søn Olav var
en af Kandidaterne til den ledige Throne; det gjaldt at sikre sig
Hanseaternes Samtykke til hans Valg. Nu fik de sit Ønske
opfyldt om en varig Fred med Norge paa de af dem opstillede
Betingelser. Freden blev sluttet i 1376, og Hovedvilkaaret var, at
de tyske Stæder fik alle sine tidligere Frihedsbreve stadfæstede og
herefter skulde inden Norges Riges Grænser «nyde alle de
Rettigheder og Privilegier, som de nogensinde mest uhindret havde
nydt».4 Den norske Styrelse havde dermed i Hovedsagen opgivet
sit Arbeide for at lede Handelen ind i en for Landet mere
fordelagtig Retning; Hanseaternes Monopol var bleven lovlig
anerkjendt og blev naturligvis hævdet paa en saameget hensynsløsere
Maade, jo mere Erfaringen havde vist, at de kunde tiltvinge sig
med Magt, hvad man fra først af havde tilstaaet dem som en
Naade.
I de ældre Privilegier, som var tilstaaet de tyske Stæder,
fandtes i Begelen Principet om en fuldkommen Gjensidighed udtalt:
Norske Kjøbmænd og Skippere skulde nyde den samme Bet i de
tyske Stæder som Tyskerne i Norge. Ogsaa ved Freden 1376
lovede Stæderne i de Gjenbreve, som de udstedte til Kong Haakon,
at han og hans Undersaatter skulde kunne besøge Stederne og
handle der ligesaa frit som Stædernes Indbyggere i Norge. Men
1 Eller egentlig 1369. Jvfr. Munch, N. F. H. 2. Afd. I. 820-821.
2 Munch, N. F. H. 2. Afd. I. 825-26.
3 Jvfr. Munch, l. c. 2. II. 72—73.
4 Jvfr. Munch, 1. c. 2. Afd. II. 70—71. Kong Haakons Brev om Freden er
senest trykt Dipl. Norv. VIII. No. 199.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
