Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanseaternes Handelsherredømme og den store Mandedød
13
denne Gjensidighet!, som fra tysk Side vistnok aldrig havde været
ordentlig overholdt, var nu bleven en næsten aldeles
betydningsløs Form, idet Nordmændene vistnok nu forlængst havde ophørt
at seile i nogen regelmæssig Fart til de tj’ske Stæder.1 Ogsaa
deres Skibsfart paa England synes ved denne Tid at have været
nedlagt. Idetringeste heder det i en Beretning fra Begyndelsen af
det 15de Aarhundrede, at England aldrig blev gjestet af norske
Skibe.2 Under Krigen 1368—69, da Handelssamkvemmet mellem
Norge og de tyske Stæder var afbrudt, prøvede Engelskmændene
paa at gjenoptage sin gamle Seilads paa Bergen efter en større
Maalestok. I et Klageskrift fra de tyske Faktorer ved Bryggen i
Bergen til deres Handelsprincipaler i Tyskland, hvor de udbreder
sig over alle de Tab, de havde lidt derved, at der var givet dem
Ordre til at forlade Landet i Anledning af Krigen, heder det: «Til
al denne Skade kommer ogsaa den, at de Engelske og Flamske
og andre Folk, som ikke bryder sig om Eders Bud, reiser til
Bergen og tilvender sig det Gods og det Kjøbmandskab, som Eders
Borgere og Kjøbinanden pleiede at nære sig af.»3 Men, efterat
Freden var bleven sluttet og de tyske Stæder havde faaet sine
Privilegier paanvt stadfæstede, maatte Engelskmændene snart
afstaa fra dette Forsøg paa at gjenvinde sin Plads i den norske
Handel. Tyskerne havde, gjennem sine Privilegier, en altfor stor
Overmagt, og forsaavidt disse lovlig anerkjendte Fortrin ikke slog
til, betænkte de sig ikke længere nu paa at bruge andre, mere
brutale Midler til at frigjøre sig fra enhver generende Konkurrence.
I Aaret 1373 overfaldt saaledes T3rskerne i Bergen nogle
Engelskmænd, der var komne did med særskilt kongeligt Leide, tog
deres Gods fra dem og dræbte flere af dem, og da Kong Haakon
siden kom til Bergen og krævede Bod for det skete Lovbrud,
tilbød man ham ligesom til Spot 20 Tønder Øl.4 Saa dybt var den
norske Krones Anseelse sunket, saa tryg følte Hanseaterne sig i
sin Overmagt, efter den ulykkelige Krig, da deres Flaader havde
herjet de norske og danske Kyster, næsten uden at støde paa
Modstand.
Vi hører vistnok ogsaa i den følgende Tid en og anden Gang
om engelske Kjøbmænd i Norge;5 men om nogen virksom eller
varig Konkurrence fra deres eller andre Udlændingers Side kunde
1 Enkelte Eksempler paa, at norske Handelsskibe har gjestet Hansestæderne,
møder man ogsaa i den følgende Tid, t. Eks. Dipl. Norv. VII. No. 409. (1438.)
2 Se G. Schanz, Englische Handelspolitik g eg en Ende des Mittelalters (188l) I. 251.
3 Munch, N. F. H. 2. Afd. I. 804-5.
4 Die Recesse der Hansetage, II. 104-5, 245, 295, III. 311. Jvfr. Munch, N. F.
H. 2. Afd. II. 29-30.
5 Lappenberg, Gesch. d. Stahlh. S. 37-40. I)ipl. Norv. I. No. 670 (A. 1420), II.
No. 746 (1441), VII. No. 418 (1442) og No. 423 (1444), VIII. No. 344 (1450). -
Grau-toff, Detmar, II. 51, 564 osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
