Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Den norske Historie
der for det første ikke være Tale. Hanseaterne havde ved Krigen
1368—69 naaet sit Maal; deres Handelsherredømme var bleven
grundfæstet paa en varig Maade og i den videste Udstrækning.
1 Oslo og Tunsberg havde de sine Faktorer, som sad Aaret rundt
i Landet uden at deltage i de Landets egne Borgere paahvilende
Byrder, — som besørgede omtrent hele det søndenfjeldske
Norges Ind- og Udførsel og endog pleiede at udhøkre i smaat og
direkte til Bønderne de Varer, der tilførtes dem udenfra.1 Det
nordenfjeldske Norges Vareomsætning med Udlandet, der i denne
Periode havde et langt større Omfang end det søndenfjeldskes,
beherskede de ligesaa fuldstændigt eller endnu fuldstændigere
gjennem det Bergenske Kontor, der i lange Tider var en af
Hovedhjørnestenene for det hanseatiske Handelsvælde.
Dette Kontor omtales først ved Midten af det 14de Aarhundrede
og er maaske først da bleven indrettet paa en fast og varig Maade,2
men synes allerede ved det her omhandlede Tidspunkt (Tiden
nærmest før Kalmarunionen) at have naaet Høiden af sin Magt.
Det var allerede nu en fuldstændig Ståt i Staten, med sin
særskilte Forfatning og Styrelse; dets Medlemmer, som alle maatte
leve ugift, var paa det skarpeste afsondrede fra Byens øvrige
Befolkning og udgjorde en talrig Skare af velvæbnede, haandfaste
Mænd, som tillod sig ustraffet de groveste Voldsgjerninger og
havde saaliden Respekt for Landets egen offentlige Myndighed, at
de engang (i Aaret 1365) trængte ind i selve Kongsgaarden til den
kongelige Befalingsmand, Hr. Sigurd Hafthorssøn, hvem de tvang
til at gaa ind paa alt, hvad de krævede, uagtet han tilbød sig at
svare dem Lov og Ret, hvorefter de med Vold og Magt slæbte en
af Befalingsmandens Tjenere ud af et Kloster i Bergen og
halshuggede ham, og siden tvang Biskoppen til at give dem Absolution
og Byens Raadmænd til at dømme i Sagen efter deres Vilje, idet
de truede med i modsat Fald at opbrænde baade Biskopsgaarden
og Byen.3 Dette skete før den ulykkelige Krig, der skulde lægge
Norges militære Afmagt saa klart for Dagen og hæve
Hanseforbundet til Høiden af dets Magt og Indflydelse. Man kan da vide,
at de Kontorske efter denne Krig mente at kunne tillade sig
om-trernt hvad det skulde være. Naar den norske Styrelse tidligere
havde arbeidet paa at gjøre Bergen til en Stapelstad for hele det
norden- og vestenfjeldske Norge, saa kom dette nu udelukkende
de tyske Handelsmænd tilgode. Gjennem deres Haand gik nu
alle de Varer, som det norden- og vestenfjeldske Norge havde at
afsætte til Udlandet, og alle de Varer, som det modtog til Veder-
1 Munch, N. F. H. 2. Afd. I. 574-76. Norg. gl. L. III. 182-83.
2 Recessen der Hansetage. IV. p. 498. — Lappenberg-Sartorius, I. 209—10.
3 Iiecesse der Hansetage, II. 12. - Munch, N. F. H. 2. Afd. I. 773-74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
