Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanseaternes Handelsherredømme og den store Mandedød
15
lag. Bergens egne Borgere nærede sig kummerligt af de Smuler,
der faldt fra Tyskernes Bord, nemlig af at drive nogen
Kramhandel med de nærmest omliggende Bygder og at seile paa
Nordlandene, hvor de fungerede som et Slags Mellemmænd mellem
Kontoret og de nordlandske Fiskere, som først i det følgende
Aarhundrede synes at have optaget paa regelmæssig Maade den Skik at
fare selv til Bergen og afsætte sine Produkter direkte til
Tyskerne.1
Den samme Krig, hvorved Hanseaternes Herredømme over den
norske Handel blev grundfæstet, lagde ogsaa Danmark for deres Fod.
Ogsaa ved Fredsslutningen med dette Land havde de først og
fremst for Øie at fremme sine kommercielle Interesser. Det
vigtige skaanske Sildefiskeri fik de helt og holdent i sin Magt, og
der tilstodes dem saa store Forrettigheder i Hensyn paa Handel
og Skibsfart, at de maatte kunne holde borte omtrent enhver
Konkurrence, indenlandsk eller udenlandsk. Der fandtes ved denne
Tid i Danmarks vigtigste Kjøbstæder tyske Handelskompagnier,
hvis Medlemmer opholdt sig i Landet Aaret rundt og nød
Toldfrihed og andre Begunstigelser, uden at deltage i de Byrder, der
paahvilede den indenlandske Borgerstand.2 Disse tyske
«Pebersvende», som de kaldtes i Danmark, forsynede Landet med, hvad
det behøvede af udenlandske Varer, og udførte Overskuddet af dets
egne Produkter, medens man neppe finder Spor af nogen
indenlandsk Kjøbmandsklasse.3
I Sverige var til samme Tid Forholdet et lignende: Tyskerne
havde hele den store Handel i sin Haand og dannede det afgjort
dominerende Element i Bigets Kjøbstæder. De to vigtigste af
disse, Stockholm og Kalmarvar endog paa bedste Vei til at blive
ligefrem tyske Plantestæder og regnedes halvt om halvt med blandt
Hanseforbundets egne Medlemmer, idet man har Eksempel paa
at de blev repræsenterede ved Forbundets Fællesforsamlinger
eller fik Del i de Hanseaterne i fremmede Lande tilstaaede
Privilegier.5
Dette Forhold, at tyske Kjøbmænd var blevet eneraadige over
de danske og svenske Markeder, maatte nu vistnok medføre, at
Handelen ikke bragte Danmark og Sverige saa store Fordele, som
den vilde have kunnet bringe ved en mere udviklet Konkurrence.
1 Ifølge «Bergens Fundats», Norske Magasin, I. 538. Jvfr. Sartorius, II. 327
-29.
2 D. Schäfer, Die Hansestädte u. Kg. Waldemar, S. 175. — O. Nielsen,
Kjøbenhavn i Middelalderen, S. 211 ff.
3 I Kjøbenhavn nævnes ikke nogen indenlandsk Kjøbmand før i det 15de
Aarhundrede. O. Nielsen, l. c.
* Visby er undtaget som hørende helt til Hanseforbundet.
5 Se Schäfer, Die Hansestädte etc., S. 250-51, 278—79. — C. G. Styffe,
Skandinavien i Middelalderen, S. 272 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
