Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanseaternes Handelsherredømme og den store Mandedød
17
for Folket idethele, — at det snarere maa have virket til at fremme
den materielle eller økonomiske Udvikling.
Som man ved, var i de ældste historiske Tider Vikingen og
Kjøbmanden regelmæssig forenede i den samme Person; begge
Næringsveie havde en udpræget aristokratisk Karakter og var faktisk
monopoliseret af Medlemmerne af Landets høibyrdige Ætter, som
alene havde Evne til at udruste disse Ekspeditioner, hvis Formaal
efter Omstændighederne kunde være et krigersk eller fredeligt.
Endnu i det 13de Aarhundrede var det, som Kongespeilet viser,
almindelig Skik, at Mænd af de høibyrdige jordegodseiende Ætter
tilbragte nogle Ungdomsaar paa Handelsreiser i Udlandet for at
tilegne sig Kundskab og Verdenstone, inden de traadte ind i
Hofeller Statstjenesten eller satte sig i Ro hjemme paa sine Gaarde.1
Disse Mænd har fremfor andre raadet over den nødvendige
Kapital til at udruste Skibe og indkjøbe Varer til Udførsel i det store,
og ved dem har udentvivl, saalænge Kjøbmandskab ansaaes
foreneligt med en Adelsmands Stand og Stilling, Norges
Vareomsætning med Udlandet været hovedsagelig besørget, forsaavidt som
den ikke blev besørget ved fremmede Kjøbmænd.
Man ved fremdeles, at de fleste store «Gaarde» i de norske
Ryer endnu i det 13de og 14de Aarhundrede tilhørte aristokratiske
Ætter paa Landet. En saadan «Rygaard» udgjorde en Samling af
mange Huse, ligeoptil halvhundrede eller derover.2 Eiermanden,
som til dagligdags opholdt sig hjemme paa sit Gods, forbeholdt
sig endel af det vidtløftige Husrum til egen Renyttelse, naar han
gjestede Ryen, men leiede det øvrige bort som Pakbodrum eller
Forretningslokaler til inden- eller udenlandske Handelsmænd.3
Saadan var Forholdet med hele den siden saakaldte Tyskebrygge
i Rergen, der i denne Tid, da Bebyggelsen endnu ikke havde
udbredt sig over paa den anden Side af Vaagen, udgjorde den
væsentligste Del af Bergens By; saadan var Forholdet i Oslo, og
saadan har det udentvivl ogsaa været i de andre norske Byer.
Pladsen, som efter dette bliver tilovers for en særskilt norsk
Borger- eller Kjøbmandsklasse, kan ikke have været meget bred.
«Naar man,» siger Munch, «læser de i Diplomer og andetsteds
indeholdte Antydninger af Handelsforholdene i Norge i det 14de
Aarhundrede, ja endog blot lægger Merke til de Individer, der
Omtales i Byerne, vil man have vanskeligt ved at paapege nogen
eneste Person, som man kunde kalde en virkelig norsk
Kjøbmand.»4 Det er sandsynligt, at endog i Bergen har den faste Be-
1 Kongespeilet, O. Brenners Udgave, S. 5 ff. Jvfr. Munch, N. F. H. II. S. 1015 f.
" ßipl. Norv. I. No. 590, II. No. 223.
3 Munch, N. F. H. 2. Afd. I. 105.
4 N. F. H. IV. 2. S. 246.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
