Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Den norske Historie
folkning i denne Tid bestaaet, foruden af Geistligheden og dens
Tjenerskab, væsentlig af Haandverkere og Arbeidere, medens de
Kjøbmænd, der omtales ved Siden heraf, fordetmeste har været
Kramhandlere, som flyttede fra den ene By til den anden og for
en kortere Tid leiede sig et Pakhus eller en Bod til Udhøkring
af sine Varer, eller saadanne Mænd, som, efter Udtrykkene i den
nyere Bylovs 3die Kapitel, «eiede Hus i Kjøbstaden og Bu i
Herredet» og opholdt stg vekselvis her og hist, og om hvem det
fastsattes, at de skulde udrede Leding i Herredet efter Størrelsen af
deres Jordegods og i Kjøbstaden efter Værdien af deres Varer og
Leieindtægten af deres Hus, — for hvem altsaa Kjøbmandskabet
har været en Bisag eller en Syssel ved Siden af andre Sysler.1
Blandt de fremmede Kjøbmænd, der gjestede Norge, inden det
hanseatiske Handelsherredømme blev grundfæstet, spillede, som
nævnt, de engelske den første Bolle. Men England var saalidt da
som senere et regelmæssigt kornudførende Land. Dets vigtigste
Udførselsartikler var Tin, Uld, Huder, Voks, m. m., medens det
fordetmeste selv behøvede Tilførsel af Korn. Saalænge England
var det Land, hvormed Norge stod i livligst Handelsforbindelse,
har Korn følgelig ikke kunnet indtage nogen fremtrædende Plads
blandt de norske Indførselsartikler. Kong Sverre nævner i sin
Tale 1186 «Hvede, Honning, Flur (lint Hvedemel), Klæde, Lærred,
Lin, Voks og Kjedler» som de Varer, Engelskmændene havde ført
til Bergen. Han takker dem derfor, medens han siger om de
tyske Kjøbmænd, der samtidig var komne til Bergen, at deres
Færd var lidet nyttig for ham og hans Bige, eftersom de førte
ud Smør og Skreid og i dets Sted bare bragte Vin til Landet. Af
andre Kilder faar man vide, at Vin ogsaa hørte blandt de Varer,
som norske Kjøbmænd pleiede at have med sig fra England.
Overhovedet ser det ud til, at hvad Norge indførte forud for
Grundlæggelsen af det hanseatiske Handelsvælde, mere var
Luksusartikler til Brug for de Fornemme end Nødvendighedsartikler,
hvoraf den menige Mand kunde have Livsophold, og at det var
først efterat Tyskerne havde indrettet sin Stapel i Bergen, at
Tilførselen af de grovere Kornsorter blev regelmæssig og foregik
efter en større Maalestok. Landet maa i den forudgaaende
Periode i Hovedsagen have brødfødt sig selv; de nordlige Dele,
særlig Haalogaland, hvor Agerbruget var mest indskrænket og
Misvekst hyppigst, har vistnok jævnlig havt Behov af Korntilførsel;
men Behovet har ikke været større, end at det sydlige Norges
Overskud strakte til for at dække det. Som kjendt, er der ogsaa
i Sagaerne oftere Tale om Udførsel af Korn fra det sydlige Norge
til det nordlige.2
1 Norg. gl. Love II. 203-4.
2 Jvfr. min Afhandl, i Norsk hist. Tidsskr. 2. Række, 3. Hind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
