Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanseaternes Handelsherredømme og den store Mandedød
19
Summen af dette maa blive, at det gjælder ogsaa for Norges
Vedkommende, at det Handelsmonopol, som Hanseaterne tilegnede
sig i det 14de Aarhundrede, ikke kan have tilføiet Landet noget
direkte økonomisk Tab af Betydning eller forvoldt nogen
almindelig materiel Tilbagegang. Vistnok har i de tre Kjøbstæder, hvor
Hanseaterne indrettede sine Faktorier, — Bergen, Oslo og
Tunsberg, — de egentlige «Bymænd», osv., de, der havde sit stadige
Ophold og sin væsentlige Næring i Byen og ikke hørte enten til
Geistligheden eller til Arbeiderklassen, maattet lide ved disses
Om-siggriben. Det var ogsaa fra dem, at Klagerne over denne
Om-siggriben udgik, og i deres Interesse, at den norske Styrelse saa
længe arbeidede paa at sætte en Grænse for den. Men or det første
har, som før nævnt, disse Bymænd vistnok endnu da udgjort en
meget faatallig Klasse, og dernæst har det vistnok for det
allermeste været Folk i ringe Vilkaar, Haandverkere og Smaahandlere,
som vel kunde lide Afbræk i sin Næring derved, at de tyske
Han-delsfaktorer førte Haandverkere med sig fra sit eget Land og
tiltog sig at udsælge sine Varer i smaat til Bønderne (hvilket ogsaa
var den stadige Hovedgjenstand for de norske Bymænds
Klage-maal), men neppe derved, at Handelen en gros eller Norges
Vareomsætning med Udlandet gik over i Tyskernes Haand.
Dette skulde snarere have været et Tab for Bigets geistlige og
verdslige Stormænd, som engang havde besørget en saa væsentlig
Del af denne Omsætning, og som endnu i det 14de Aarhundrede
sees oftere at have eiet Skibe i Fart baade paa Norges Kolonier og
andre fremmede Lande. Man skulde derefter ogsaa have ventet,
at de hanseatiske Handelsmænd netop i dem havde fundet sine
ivrigste og ihærdigste Modstandere. Men det er saalangt fra, at
dette var Tilfældet, at der heller er Grund til at formode et
modsat Forhold, hvilket maa forklares saaledes, at Stormændene
mere og mere fandt det stridende med sin Bang at drive Handel
i egen Person, medens det Tab, som de led ved at opgive
Handelen, for en Del opveiedes ved de forøgede Indtægter, som de
opnaaede ved at leie sine Bygaarde hort til de tyske
Handelsfak-torer, der havde bedre Baad til at betale end de indenlandske
Smaahandlere.1
Hvad endelig det menige Landsfolk angaar, da kan det kun
for en liden Dels Vedkommende have været berørt af de
Forandringer i Handelen med Udlandet, der indtraadte i Løbet af det
14de Aarhundrede. Omtrent hele det søndenfjeldske og store Dele
af det vesten- og nordenfjeldske Norge har ikke kunnet lide
derved i nogen nævneværdig Grad. Disse Bygder havde, før Træ-
1 Munch, N. F. H. IV. 2. S. 245. IV. 1. S. 663 ff. 2. Afd. I. 258.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
