Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Den norske Historie
lasthandelen kom op, hvilket først skete i det 15de og IfTde
Aarhundrede, lidet at afsætte til andre Lande og trængte til Gjengjæld
kun liden Tilførsel udenfra. Det var alene Itystbygderne i det
vesten- og nordenfjeldske og særlig Nordlandene og Finmarken,
for hvem Produkthandelen med Udlandet kan have havt noget
væsentligt at betyde, inden det tj’ske Handelsvælde blev grundlagt.
Udbyttet af det store Skreifiske i Nordlandene var fra først af og
vedblev stadig at være den vigtigste Gjenstand for Hanseaternes
Handelsvirksomhed i Norge. Nu er det vist nok, at Forholdet
mellem de hanseatiske Kjøbmænd og de nordlandske Fiskere var
et for disse sidste yderst ugunstigt, — at Fiskerne meget snart
kom i Gjæld til Kjøbmændene og maatte finde sig i at overlade
dem sine Varer for et ringe Vederlag, — at Kjøbmændene, som
var eneraadige over Markedet, udnyttede denne sin Fordel til det
yderste. Alligevel tør det være et Spørgsmaal, om ikke
Handelsforholdet stillede sig endnu ugunstigere for Norges
fiskeproduce-rende Befolkning i den forudgaaende Tidsalder, da Udførselen
fordetmeste blev besørget af Mænd tilhørende Landets
aristokratiske Ætter, der foretog Handelsreiser ikke blot for
Vindingens-Skyld, men for at se sig om i Verden og opnaa en standsmæssig
Uddannelse. Det tør være Grund til at tro, at den Afsætning,
som Almuen fandt for sine Varer hos disse fornemme
Handels-amatører, der kun for Ledigheden gav sig af med at drive
Kjøb-mandskab, neppe kan have været mere fordelagtig og dertil maa
have været langt mere usikker, uberegnelig end den, som den
fandt bos de tyske Faktorer. Naar man erindrer, at det først var
Hanseaterne, der begyndte at føre til Landet regelmæssigt og efter
en større Maalestok de grovere Korn- og Melsorter, som siden
vedblev at være det sedvanlige Byttemiddel for den nordlandske
Fisk, maa det synes rimeligt, at Oprettelsen af den hanseatiske
Stapel i Bergen har virket til, at de nordlandske Fiskerier blev
bedre udnyttede og gav Livsophold til flere Mennesker, end som
forud havde været Tilfælde.
Det staar altsaa fast, at den engang gjængse Forklaring af
Norges Afmagt i Unionsperioden, nemlig som en Følge af det
materielle Knæk, der blev tilføiet Folket ved det hanseatiske
Handels-herredømme og det 14de Aarhundredes Farsotter, ikke kan være
fyldestgjørende. Tyskernes Handelsherredømine gik over alle tre
skandinaviske Lande og kan ikke for noget af dem have medført
nogen ligefrem økonomisk Tilbagegang. Og hvad Mandedøden og
det 14de Aarhundredes øvrige Farsotter angaar, da giver de os
ingen Hjælp til at forstaa, hvoraf det kom, at Norges Afmagt
blev saameget dybere og langvarigere end Naborigernes, — at
Forholdet mellem Norge paa den ene Side, Danmark og Sverige paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
