Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanseaternes Handelsherredømme og den store Mandedød
21
den anden, i Hensyn paa national og politisk Kraft blev et saa
helt andet i det 15de Aarhundrede, mod hvad det havde været i
det 12te og 13de. Disse Ulykker rammede jo ialfald ikke Norge
værre end de to andre skandinaviske Riger. De maatte øve en
dyb og længe vedvarende Virkning, men ikke mere paa det
norske Folk end paa det svenske eller danske.
Skjønt Opgifterne i de gamle Kilder om det ved Mandedøden
forvoldte Folketab maa ansees som upaalidelige og overdrevne,
er det sikkert nok, at Tabet var et uhyre stort, — uden Sidestykke
i den historiske Tid. Ifølge Peterspenge-Regnskaberne har man,
som før nævnt, Grund til at -tro, at Norge har tabt ved denne
F’arsot omkring en Trediedel af sin Folkemængde, Sverige endnu
noget mere. En saa voldsom Nedgang af Indbj’ggerantallet maa have
indvirket lammende og forstyrrende paa alle økonomiske Forhold.
Landene blev ikke alene fattigere paa Folk, men fattigere ogsaa i
andre Henseender. Det var saalangt fra, at de, som overlevede
Farsotten, fik det økonomisk bedre, end de havde havt det forud,
fordi der blev saameget færre om at dele, hvad hvert Land
frembød af naturlige Rigdomme, at heller det omvendte var Tilfælde,
idet Næringsveiene blev satte tilbage samtidig med Folkemængden
og maaske efter en endnu større Maalestok som Følge af
skortende Arbeidshjælp. Jordegodspriser og Jordleie sank ved
Mandedøden langt under sin tidligere Gjennemsnitshøide; store Dele af
det opdyrkede og bebyggede Land blev lagt øde og vedblev at
ligge saa gjennem en Række af Slegtled. Det maa have krævet
lang Tid, inden saa store Huller som de, Mandedøden slog i
Indbyggerantallet, atter nogenledes kunde blive fyldt, særlig under
saa lidet udviklede og i flere Henseender saa lidet gunstige
økonomiske Forhold som de, der endnu fandt Sted i de skandinaviske
Lande i denne Tidsalder. For Norges Vedkommende er der Grund
til at tro, at Folkemængden først i Begyndelsen af det 16de
Aarhundrede har naaet op til sin tidligere Stand. Endnu langt frem
i det 15de Aarhundrede ser man, at Jorder, som var bleven lagte
øde ved Mandedøden, fremdeles laa øde, og at af andre Jorder
Landskylden var lavere, end den havde været før det store
Pest-aar, og det samme sees ligeledes at have været Tilfælde i
Danmark.1
Fra det mellemste og sydlige Europa har man en lang Række
af Beretninger om den Demoralisation, som var Pestens værste
Virkning: Dødsskrækken, der lammede al Virksomhed,
Udskeiel-serne, hvorved man søgte at bedøve sig, den overhaandtagende
1 Se min Afhandl, i Hist. Tidsskr. 2. Række, 3. Bind, S. 386—87. — Nyt hist.
Tidsskr. (dansk), V. S. 243—44. C. F. Reinhardt, Valdemar Atterdag, p. 195.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
