Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanseaternes Handelsherredømme og den store Mandedød
23
Efter hvad vi har søgt at paavise, bør man ikke forestille sig,
at det hanseatiske Handelsherredømme i det 14de Aarhundrede
har medført for noget af Rigerne nogen ligefrem økonomisk
Tilbagegang. Derimod tør man tro, at det i andre Henseender har
havt en mere direkte skadelig Indflydelse. Der fandtes, saavidt
man kan se, ved den Tid, da Hanseaterne fik Indpas, hverken i
Norge, Danmark eller Sverige nogen egentlig Kjøbmandsklasse i
Ordets mere moderne Mening, svarende til de Krav, som den
fremadskridende økonomiske Udvikling havde stillet. Det var
opstaaet et Hul i de skandinaviske Folks Samfundsorden, som
maatte fyldes,1 og det blev Tyskerne, som til en Begyndelse fyldte
det. De tyske Kjøbmandskolonier i de skandinaviske Ryer blev
i Tidens Løb Grundlaget, hvoraf en driftig indenlandsk
Borger-stand for en stor Del fremgik.2 Men det varede længe, inden
dette skete. Det varede længe, inden Tyskerne i de skandinaviske
Byer ophørte at indtage en Særstilling og traadte helt over i det
Samfund, hvortil de udvortes var knyttede, og indtil da maatte
Tilstedeværelsen af et saadant fremmed Element i
Samfunds-organismen virke opløsende eller svækkende paa dens indre
Sammenhæng.
Skarpest og varigst var Modsætningen mellem Tyskerne og
den indenlandske Bybefolkning i Norge og særlig i Bergen.
Fremfor noget andet Sted dannede de tyske Handelsfaktorer i Bergen
et Samfund for sig, der ikke havde noget Fællesskab med Byens
øvrige Befolkning. Mellem dem og de indenlandske Bymænd
raadede ogsaa det mest afgjorte Fiendskab, der gav sig Luft i en
lang Bække af voldsomme, blodige Optrin. Om slige Optrin
hører man lidet eller intet fra Danmark. Medlemmerne af de
tyske Handelsselskaber i de danske Byer kan ikke paa langt nær
have været saa strengt afsondrede fra eller levet paa en saa
fiendtlig Fod med den indenlandske Bybefolkning som de Kontorske i
Bergen. Det synes ikke at have været Regel for hine, som det
var for disse, at leve i ugift Stand. Alligevel indtog de tyske
Kjøbmænd ogsaa i Danmark gjennem lange Tider en udpræget
Særstilling, ikke blot i kommerciel, men ogsaa i national og
politisk Henseende. De boede for sig, tog ikke Borgerskab i de Byer,
hvor de nedsatte sig, men havde sin særskilte Styrelse og for
endel ogsaa sin særskilte Jurisdiktion.3 Mindst skarp synes
Modsætningen at have været i Sverige, hvor de indflyttede Kjøbmænd
«
’ Jvfr. Nitzsch, Deutsche Studien, S. 231.
2 Jvfr. O. Nielsen, Kjøbenhavn i Middelalderen, S. 211 ff.
3 O. Nielsen l. c. — Dette var endog mere, end hvad der tilstedes de Kontorske
i Bergen, der vel faktisk unddrog sig den norske Jurisdiktion, men ikke retslig
opnaaede nogen Fritagelse fra samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
