Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Den norske Historie
storiske Liv først og fremst var knyttet. Men saalangt man øiner
op i Tiden, fremtræder dog tillige Fylkerne eller Landskaberne
som indordnede under en høiere Enhed, knyttede sammen til
nationale Grupper eller Folk. Selv i Norge, hvor
Stammesondrin-gen, ifølge de geografiske Forhold, maatte være skarpest, gjorde
dog denne Følelse af national Samhørighed sig saa sterkt
gjældende, at den aabner Landets Historie med at skabe sig et varigt
politisk Udtryk gjennem Grundlæggelsen af det norske Rige,
medens den i Sverige og Danmark havde skabt sig et tilsvarende
Udtryk længe forud for al Historie. Mellem Landskabet og Riget,
mellem den Følelse, der knyttede sig til den engere Kreds, og den,
der knyttede sig til den videre, var der Modsætning, men tillige
en indre Sammenhæng. Landskabernes Selvstyrelse var en Skranke,
men tillige en Støtte for den fælles Rigsstyrelse, og saalænge
Landskabs- eller Stammeaanden endnu nogenledes bevarede sin Kraft,
kunde Rigsenheden vel opfattes som noget sekundært, noget
underordnet, men ikke helt fordunkles.
Landskabernes Selvstyrelse havde havt sin Pælerod i det
hedenske Religionsvæsen og var derfor dømt til en stadig
videre-gaaende indre Opløsning ved Kristendommens Indførelse. Livet
drog sig mere og mere ud af disse Kredse, der engang havde
været saa kraftfuldt organiseret; den Myndighed, der engang
havde tilhørt Repræsentanterne for Landskabsstyrelsen, blev Stykke
for Stykke overført til Kongen, Rigsenhedens Repræsentant, og til
de af ham indsatte Ombudsmænd, der overtog de arvelige eller
folkevalgte Bondehøvdingers Funktioner. Dette var i det store
taget et Fremskridt; thi derved banedes Overgangen fra et lavere
Organisationstrin, hvor Folket endnu var delt i mange smaa,
indbyrdes løst forbundne Kredse, til et høiere, hvor det er samlet
til en eneste stor sammenhængende Organisme. Men der kom en Tid
under denne Overgang, da de smaa Organismer var fuldkommen
destruerede og den store, der skulde træde i deres Sted, endnu
ikke var dannet, — da Stammeaanden havde ophørt at være en
Magt eller Nationalaanden endnu ikke var blevet det, — da
Fylket eller Landskabet var sunket ned til en blot geografisk
Benævnelse, — en død Ting, — uden at derfor Idéen om Bigets
Enhed og Integritet havde vundet mere Fylde eller Fasthed, —
da tvertom de Baand, der havde holdt Landskaberne sammen til
en Helhed, saalænge de var levende Organismer, var løsnede, uden
endnu at være erstattede af nye. Den fremadskridende Bevægelse
førte for en Stund nedover; Overgangen fra det lavere til det
høiere Organisationstrin antog for en Stund Karakteren af en
almindelig Opløsning, og det var særlig i det 14de Aarhundrede, at
dette blev Tilfælde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
