Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(33
Kongedømmet havde fra første Færd den Opgave at
repræsentere Rigsenheden, — Følelsen af det videre Fællesskab, der
knyttede Landskaberne sammen til en national Helhed. Deri laa dets
ideelle Ret; dette var den aandige Grundvold, hvorpaa dets Magt
blev bygget. Det var Midtpunktet for den nye nationale
Organisation, som den fremadskridende Udvikling bar hen imod, og det
samlede derfor hos sig al den offentlige Myndighed, der gled ud
af de lokale Autoriteters Haand.
Eftersom Kongedømmets Magtomraade voksede, voksede ogsaa
Kredsen af dets Tjenere i Tal, i social Rang og politisk
Indflydelse. Kongens Hird blev, efter Mønster af Mellemeuropas
feudale Militærvæsen, udvidet til en talrig, over det hele Land
udbredt staaende Hær, der optog i sig Folkets mest livskraftige og
fremadstræbende Elementer. Medlemmerne af denne staaende
Hær blev til en Adel, adskilt fra det øvrige Folk ved større
Rigdom, høiere Rang, arvelige økonomiske Forrettigheder, —
indbyrdes forbundne ved den fælles Krigerpligt, det fælles personlige
Troskabs- og Tjenerforhold til Kongedømmet.
Adel og Kongedømme arbeidede i Forening paa at trykke det
øvrige Folk ned og sprænge de Kredse, hvori det havde været
samlet, og hvortil dets Selvstyrelse havde været knyttet. Ved de
Privilegier, som Medlemmerne af Adelen (Herremændene eller
Frälsemændene) fik sig tilstaaet til Vederlag for den dem
paahvilende særlige Krigspligt, blev de sat istand til stadig at udvide sit
Jordegods og bringe stadig flere og flere af de menige Bønder til
at stille sig under deres Værn og opgive sin Eiendom til deres
Fordel. Hvad Adelen vandt, synes i de første Tider efter dens
Opkomst at være en ligefrem Vinding ogsaa for Kongedømmet,
der var dens Herre og Mester. Kongen gav sin Vilje forøget Vægt
ved at omgive sig, naar det gjaldt at afgjøre et eller andet vigtigt
Spørgsmaal, med denne talrige og mægtige Kreds af Tjenere og
tage sine Reslutninger i Samraad med dem, og disse adelige
Raads-forsamlinger eller Herredage stillede efterhaanden de gamle
Land-skabsthing rent i Skyggen og blev et af de vigtigste Midler,
hvorved Kongen tilegnede sig den politiske Suverænitet, som engang
havde tilhørt Bønderne. Han blev, ved at have til sin
Disposition en staaende Hær af vel væbnede Krigere, der var fordelte
rundt om i Landet, sat istand til at drage Styrelsens Tøiler
stadig strammere og tvinge Folket til at tage den ene nye Byrde
efter den anden paa sine Skuldre. Kongedømmet hævede sig
altsaa ved Adelens Hjælp, ligesom Adelen hævede sig ved
Kongedømmet, og eftersom Adel og Kongedømme hævede sig, sank det
menige Folk. Det gamle Lcdingsvæscn forfaldt samtidig og
sammen med den gamle Selvstyrelse. At værge Landet mod frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
