Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Den norske Historie
mede Fiender blev Adelens Sag og ophørte at være Bøndernes,
ligesom det ophørte at være Bøndernes at deltage i
Landsstyrelsen. Saalænge endnu Oldtidens Krigs- og Thingforfatning stod
ved Magt, saalænge Bøndernes Pligt at møde væbnede til Landets
Forsvar og deres Ret til at afgive Stemme ved de store
Thing-forsamlinger endnu var noget mere end en blot Form, saalænge
maatte der altid røre sig hos dem noget af Almenaand og af
Følelse for det fælles Fædreland. Ved at afvæbnes og udestænges
fra Deltagelse i det offentlige Liv blev de mere og mere nedsatte
til at være en uorganisk Masse, — en Almue, uden Syn eller
Sans for andet end det daglige Stræv, — et Lastdyr, der stønner
under de voksende Byrder og drives frem med tilbundne Øine.
Til Gjengjæld skulde nu Nationalfølelsen have gjort sig
saameget sterkere og mere bevidst gjældende hos de nye Magter, der
havde overtaget Bøndernes Bolle i det offentlige Liv, og hvis
Opgave det var at repræsentere Rigsenheden og danne Kjernen for
en sand national Organisation. Men det oprindelige Samhold
mellem disse Magter gav snart Plads for indre Strid og
Opløsning. Adelen vendte sig mod sit eget Ophav, da den begyndte at
føie sig sterk nok til at staa paa egne Ben. Istedenfor at
samvirke med Kongedømmet gav den sig til at føre Krig mod det og
arbeidede paa at undergrave det for at kunne uhindret
eksploitere til sin egen Fordel den Magtstilling, som den havde opnaaet
i Egenskab af Kongedømmets tro Mænd. Under denne Kamp
blev den mere og mere fremmed for de almene Formaal, som
det skulde have været dens rette Opgave at tjene, — mere og
mere løsrevet fra den moralske Grund, hvorpaa den fra først af
havde bygget. For at opnaa Standsfordele eller i rent private
Interessers Navn allierede den sig med Rigets Fiender og betænkte
sig ikke paa at føre Vaaben mod det Land, hvis Forsvar skulde
have været dens første Pligt. Under Indflydelse af
Riddervæsenets Traditioner og Vedtægter vænnede den sig til at opfatte sig
mere som en Del af en for hele Europa fælles Korporation end
som en Del af det Folk, blandt hvilket den levede. Det
Forbillede, hvorefter den dannede sig, var først og fremst Tysklands
Adel, og den optog i sin Midte efter en stadig stigende Maalestok
tyske Standsbrødre, hvis Indflydelse virkede til at give den en
mere og mere unational Karakter. Den frigjorde sig mere og
mere fra de særlige Pligter, som havde paahvilet den: —
Tro-skabspligten mod Kongedømmet, Forsvarspligten ligeoverfor
Riget, — men opnaaede paa samme Tid at faa udvidet de
Rettigheder, der fra først af havde været opfattede som et Vederlag for
disse Pligter. Dens Kraft blev ensidig rettet paa at fremme de
rent private Interesser, at erhverve Jordegods og komme i Besid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
