Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Den norske Historie
hos det danske Folk. Skaaningerne gjorde først Opstand; siden
ogsaa Jyderne; Nils Ebbessøn overfaldt og fældede den «kullede
Greve». Det var enkeltvise Forsøg paa at frigjøre sig fra
Frem-medherredømmet; inen der var en indre Sammenhæng mellem
dem, og det blev ved dem godtgjort, at en Strøm af Liv atter
begyndte at gaa gjennem det danske Folk, der havde været
behandlet, som om det var en død Masse. Man har fra denne Tid i
Visen om Nils Ebbessøn, i det latinske Digt: «Planctus de statu
regni Daniæ sub rege Christophoro»,1 Vidnesbyrd om en
patriotisk Stemning, en bevidst Fædrelandskærlighed, der var noget
sjeldent i de Tider, og hvortil vi først meget senere møder
Sidestykker hos Svenskerne og endnu meget senere hos
Nordmændene. Man skulde tro, at noget stort kunde have fremgaaet af
denne Stemning. Man skulde tro, at om Landets Stormænd havde
sluttet sig nogenlunde enigt og sterkt til den nationale Bevægelse,
om den havde fundet en Fører, om Kongedømme, Adel og Folk
havde forenet sig til en stor Kamp mod Tyskernes Herredømme,
saa vilde den danske Nationalitet have gaaet gjenfødt ud af sin
Trængsel, og Danmarks Rige vilde have været for Eftertiden
samlet til et virkeligt organisk Hele med alle Vilkaar for en kraftig
fremadskridende indre Udvikling.
Men intet af dette skete, eller det skete ialfald paa en yderst
ufuldkommen Maade. Hvad der bestemte Valdemar Atterdag til
at vende tilbage fra sin mangeaarige Udlændighed for at
gjenop-rette sine Fædres Throne, var vistnok først og fremst de nye
Udsigter, der havde aabnet sig ved Reisningen mod Holsteinerne.
Han drog Nytte af den nationale Bevægelse, som havde begyndt
at røre sig hos det danske Folk; den banede Vei for ham; men
han sluttede sig ikke til den, stillede sig ikke i Spidsen for den.
Da han kom tilbage til sit Fædreland, var det omgivet af tyske
Leietropper og tyske Adelsmænd, støttet af tyske Fyrster, — som
Hanseaternes Ven og Kandidat til den ledige Throne.2 Han
sluttede, umiddelbart efter Drabet paa den kullede Greve, et Forlig
med dennes Sønner, hvorved han lovede at optræde som Fiende
af Drabsmændene, der i den danske Folkemening gjaldt som
Fædrelandets Befriere. Han skilte herved fra første Færd sin Sag
bestemt ud fra den nationale Reisning. Og som han havde
begyndt, saaledes fortsatte han. Det lykkedes ham at gjenoprette
paanvt Danmarks Rige, og han brugte dertil mange Slags Midler,,
men aldrig saadanne, hvorved han kunde samle Folket om sig,
eller hvorved han fremstillede sig selv som dets Fører og Repræ-
1 Scriplt. Rerr. Danicc. VI. 551 ff.
2 .Ivfr. Munch, X. F. 11. 2. Afd. I, S. 243-44, 263-64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
