Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Den norske Historie
komster formindsket, men de Udredsler, som var fastsatte til et
vist Beløb for hvert Herred eller Skibrede, faldt med saameget
større Vægt paa de skattepligtige Bønder. Folket trykkedes
mere-og mere ned, og Kongedømmet blev mere og mere berøvet de
Midler, som det trængte for at kunne løse sin Opgave i Hensyn
paa Landsstyrelse og Landsforsvar. Kon;/ Magnus Erikssøn
klager i en Proklamation til det svenske Folk, som han udstedte den
29de Decbr. 1336, bittert over den Nød, hvori han og Folket var
kommet ved Adelens Egennytte. Han havde maattet pantsætte
store Stykker af Riget, saa at han til sit eget Ophold kun beholdt
den mindste Del af sine Indtægter. Siden havde han, skjønt
høi-ligen mod sin Vilje, maattet tynge Almuen med forskjellige Skatter.
«Vi er bedrøvet over, at Tyngslen har ligget paa os og paa Eder,
men derimod har været altfor lidet baaret af dem, der har
modtaget Indtægterne (d. v. s. Adelen); og da visse og somme vil
tvinge os til fremdeles at tynge Eder mod vor Vilje, saa skal I
herved vide, at vi, saafremt vi kan stole paa, at I vil styrke os i
at staa disse imod, aldrig herefter vil tynge Eder, uden saavidt at
høi Trang skulde komme os paa af Uden- eller Indenlandske, —
hvad Gud forbyde.»1 — Kong Magnus søgte, som naturligt, at
sætte en Stopper for den stadige Forøgelse af det skattefrie
Jordegods, hvorved han selv led saa store Tab og den menige Almue
blev saa haardt betynget.2 Men ved sine Foranstaltninger i denne
Retning paadrog han sig et voldsomt Had fra Stormændenes Sidey
som fra nu af stadig lagde ham Hindringer iveien eller arbeidede
paa at styrte ham ved oprørske Stemplinger. Ifølge deres
Indgivelser og ved deres Hjælp reiste hans egen Søn sig mod ham,,
hvilket førte til, at Riget for en Stund blev delt. Da senerehen
Skaane og Blekinge, hvis Erhvervelse havde kostet Kong Magnus
saamange Penge og saameget Stræv, blev frarevet Sverige, brugte
Stormændene dette Tab som et velkomment Agitationsmiddel mod
ham, skjønt Tabet for en stor Del var forvoldt ved deres egen
Modvillighed og Pligtforsømmelse.3 Tilsidst sluttede de Forbund
med Hertug Albrecht af Meklenburg, der havde været det
vigtigste Redskab til at fravriste Sverige Besiddelsen af Skaane og
Blekinge, fordrev ved hans Hjælp den nationale Kongestamme og
indsatte mod Sveriges Lov en Udlænding, Hertugens Søn, paa den
svenske Throne. Dermed indlededes en Tingenes Tilstand, som
ikke kunde være stort mere ulykkelig, end den var, for Folk og
Bige. Adelens Skattefrihed blev yderligere udvidet, og den fik
uhindret Adgang til at tilrive sig saameget af det skattepligtige
1 Dipl. Svecan. No. 3267. Jvfr. Munch. N. F. H. 2. Afd. /. S. 198.
2 Se Munch, l. c. I. S. 438-39, 443, 474.
3 Munch, l. c. I. S. 703-5, 722-23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
