- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
39

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter

(39

Jordegods, som den kunde overkomme. Vistnok maatte den finde
sig i at overlade en god Del af Seirens Frugter til de mange
Mek-lenburgere, som den nye Konge drog med sig ind i Landet, og
som en Tidlang næsten spillede en tilsvarende Rolle i Sverige til
den, Holsteinerne havde spillet i Danmark i den forudgaaende
Menneskealder. Men herved blev Almuens Vilkaar bare saameget
værre. Disse meklenburgske Riddere, der hørte hjemme i et
Land, hvor Bonden var livegen, blev gode Læremestre for sine
svenske Standsbrødre i Bondetyranniets Sedvaner og fandt i dem
meget villige Disciple. Efter deres Eksempel begyndte ogsaa den
svenske Adel at bygge befæstede Borge, hvorfra den saameget
tryggere kunde trodse enhver Kontrol og tvinge Almuen med
ulovlige Paalæg. Kongedømmets Magtomraade blev mere og mere
reduceret, saa at det ved Slutningen af Kong Albrecht’s saakaldte
Regjering næsten kunde siges, efter Geijers Udtryk, at have tabt
sin Plads i den svenske Samfundsorden. Der fandtes ikke længer
nogen virksom Centralstyrelse. Riget var faktisk opløst, udstykket
mellem fremmede eller indenlandske Herrer, der eksploiterede
hver sin Del paa egen Haand, og hvis Forhold alene blev bestemt
af Hensyn til deres rent private Interesser.

Blandt Deltagerne i dette vederstyggelige anarkiske Røre møder
vi, Side om Side med de verdslige Stormænd, ogsaa de geistlige.
De allerfleste af disse sidste tilhørte selv Adelen ved sin Fødsel.
Det var i denne Periode en Regel, som sjelden eller aldrig
fraveges, at der paa de høie Poster i Kirkens Tjeneste blev sat
Medlemmer af de adelige Ætter, og om dem gjaldt det nu, at de,
ogsaa efter at være indtraadte i geistlig Stilling, vedblev at staa under
Indflydelse af sin oprindelige Stands Traditioner og Synsmaader.
Saameget mere maatte dette være Tilfælde, fordi det almindelige
Forfald inden Kirken virkede til at gjøre dem ligegyldige eller
uskikkede for deres kirkelig-religiøse Opgaver og til at svække
det indbyrdes Samhold mellem dem. Deres Værdighed som
Kirke-fyrster havde tabt det meste af sin gamle Glans; til Gjengjæld
søgte de saameget ivrigere at vinde Magt og Indflydelse ad andre
Veie. Baade i Sverige og Danmark var det sedvanligt, at
Biskopper og andre høie Prælater helt optoges af verdslige Sysler; de
byggede sig befæstede Borge og omgav sig med talrige Skarer af
væbnede Leiesvende; de paatog sig militær Rostjeneste i Lighed
med Adelen for at faa Del i de til denne Tjeneste knyttede
økonomiske Fordele; de slog Følge med Adelen i dens Intriger og
oprørske Stemplinger og kappedes med den i at udsuge Almuen
og jage efter Jordegods eller Forleninger.1

1 Styffe, Bidrag etc. II. S. CX XVII-VII I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free