Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(41
gik over til Modparten, saasnart han troede at kunne tjene noget
derpaa.
Jo mere man følte, hvor aldeles det skortede paa enhver indre
Garanti for Opretholdelsen af indgangne Forpligtelser, des mere
maatte man drives til at søge sin Tilflugt i alskens ydre
Sikrings-midler, og herfra stammer da for en stor Del det «Statspedanteri»,
hvorpaa disse Tider, efter Holbergs Udtryk, var «temmelig
frugtbare».1 Naar en Traktat eller Overenskomst blev afsluttet, gjaldt
det ikke for tilstrækkeligt, at den optegnedes paa Papir; det maatte
ske paa Pergament, og" Seglene maatte ikke trykkes paa selve
Pergamentet, men, til ydermere Sikkerhed mod ethvert Fusk,
hænges ved i Remme. Det fortælles om Kong Valdemar Atterdag,
at han under en Sammenkomst med Kong Magnus Eriksson bad
om at maatte faa se dennes Adkomstbreve til Skaane og Rlekinge,
og at han, da han fik fat paa dem, holdt dem saalænge ved Ilden,
indtil Voksseglene, hvormed de var forsynede, smeltede, saa at
Rre-vene blev ugyldige. Det er naturligvis en Fabel, men at en
saadan Fabel kunde opstaa og blive troet, er karakteristisk,2 — et
Vidnesbyrd om den Overtro, som de ydre Raand pleier at blive
Gjenstand for, naar de indre svigter, — tillige et Vidnesbyrd om,
hvad man i disse Tider tænkte sig en Statsmand istand til, — og
det ikke saa aldeles uden Grund.
Eftersom der savnedes ethvert nogenledes fast og bredt
Grundlag for politisk Konstruktion, eftersom Politiken ikke kunde regne
med slige Faktorer som Troskab mod indgangne Forpligtelser
eller Hengivenhed for en stor Sag eller Fædrelandskærlighed
eller engang en levende og virksom Standsaand, blev den henvist
til Kneb og Kunster. Dens Maal laa lavt, og dens Midler blev
indrettede derefter.
De to Mænd, der spillede den mest fremtrædende Rolle i de
skandinaviske Rigers Historie i Tiden nærmest forud for Rigernes
Forening, — Kong Valdemar Atterdag og Hertug Albrecht af
Mek-lenburg, — var begge gode Repræsentanter for denne Tidsalders
Statsmandskab, og begges Politik var til det yderste kroget og
uredelig og paa samme Tid nærsynet, snappende med blind
Graa-dighed efter den første den bedste Fordel, der frembød sig, saa
den stundom med al sin Kløgt næsten gjør et Indtryk af ligefrem
Enfoldighed.
Hertug Albrecht var Kong Magnus’s Svoger og flk sin ene Søn
gift med en Datter af Valdemar Atterdag. Han var begge Kongers
Frænde, agerede begges Ven, eftersom det passede sig for ham,
1 Danmarks Hist. I. S. 460.
2 Se Munch, N. F. H. 2. Afd. I. S. 495-96.
4 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
