Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Den norske Historie
allierede sig med begge og forraadte begge, — snart den ene,
snart den anden. Han forpligtede sig i 1350, da Giftermaalet blev
kontraheret mellem hans Søn og en Datter af Valdemar, at hjælpe
denne sidste til at komme i Besiddelse af Helsingborg, Nøglen til
Skaane, som da tilhørte Kong Magnus, mod at han skulde faa en
Pengesum udbetalt, naar Forræderiet var lvkkets.1 Faa Aar efter,
medens hans Forpligtelse ligeoverfor Valdemar endnu stod ved
Magt, indgik han en Overenskomst med Kong Magnus, hvorved
han lovede denne at «tjene ham troligen og at søge hans og hans
Riges Ære, Gavn og Fordel med broderlig Oprigtighed og udsøgt
Troskab, som det sig bør en tro Tjener mod sin Herre», mod at
oppeberge aarlig en Sum af det kongelige Skatkammer.2 Magnus
fik snart Prøver paa den «broderlige Oprigtighed og udsøgte
Troskab», som han ved denne Overenskomst havde sikret sig. 11356
gjorde hans Søn Erik Opstand mod ham, egget dertil af de
mis-fornøiede svenske Stormænd og hjulpet af Hertug Albrecht, der
var ude om sig for at fiske i rørt Vand og ved denne Leilighed
ogsaa gjorde ganske gode Forretninger, idet han af Erik fik sig
overdraget paa længere Tid et Par svenske Slotte som Løn
foldet Venskab, han havde vist, og idet han senere som
Voldgiftsmand mellem Magnus og Erik tildelte sig selv som Salar en meget
stor Pengesum foruden andre Fordele. Et Par Aar senere, efterat
Erik var død, optog han atter sin Rolle som Magnus’s Ven, paa
en Tid, da denne var sterkt truet, idet Kong Valdemar havde sat
sig i Bevægelse for at gjenvinde de danske Landskaber øst for
Øresund. Han gav sig Mine af at agere Fredsmægler mellem de
to Konger og fik sig betroet i denne Egenskab af Magnus
Helsingborg Slot, men spillede samtidig under Dække med Valdemar, til
hvem han overlod Slottet og dermed ogsaa de omstridte
Landskaber, selvfølgelig paa Vilkaar, der var overmaade fordelagtige
for ham selv, og blandt dem udentvivl ogsaa, at han skulde faa
udbetalt den Pengesum, som han allerede i 1350 havde betinget
sig for det nu indtraadte Tilfælde.3 Helsingborgs og Skaanes Tab
virkede, som før nævnt, til at undergrave Magnus’s Stilling i
Sverige, og herved blev Hertug Albrecht sat istand til at drage nye
Fordele af sit Forræderi. Han allierede sig med de oprørske
1 Se Munch, N. F. H. 2. Afd. I. S. 496—97. Reinhardt, Valdemar Atterdag, S.
189-90.
2 Munch, l. c. 2. Afd. I. S. 587-89.
3 Munch, N. F. II. 2 Afd. I. S. 694—701. — Hertug Albrecht fritog i 1366 Kong
Valdemar for Udredelsen af de 10,(MX) Mark, som han havde lovet at betale, naar
han ved Albrecht’s Hjælp kom i Besiddelse af Helsingborg. Munch, l. c. I. S. 783.
— I Hensyn paa den af O. S. Rydberg, Sveriges Traktater, II. S. 290—91 ytrede
Tvivl, om Sammenhængen med Helsingborgs Overgivelse virkelig har været en
saadan som af Munch fremstillet, se 11. Hildebrand i Svensk hist. Tidskr. 1882, S.
340.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
