Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(43
svenske Stormænd, hvis egentlige Leder han gjennem et længere
Tidsrum havde været, og fik ved deres Hjælp Magnus fordrevet
og den ene af sine Sønner indsat paa Sveriges Throne. Derefter
udstrakte han sin Haand ogsaa efter Danmark og intrigerede og
kontraherede i en Række af Aar tilhøire og tilvenstre for at sikre
sin anden Søns Søn Arven efter Kong Valdemar.
I al denne rastløse Virksomhed er det ikke muligt at øine
nogen anden ledende Tanke end det snevreste personlige eller
dynastiske Magtbegjær, — et Magtbegjær, der er saa gridsk, at det
forsluger sig og bliver planløst og farer fra det ene til det andet
uden noget klart eller samlet Maal. Skjønt Hertug Albrecht havde
Held med sig i mange af sine Foretagender, og skjønt han
øiensynlig var overmaade vel forfaren i de Kneb og Kunster, der
udgjorde Kvintessensen af denne Tids Statsmandsvisdom, førte hans
Politik dog ikke til noget varigt Resultat. Han syntes at have
udrettet noget stort, da han fik Sveriges Krone sat paa Sønnens
Hoved; men en Krone, der blev vundet saaledes som denne, ved
Forbund med alskens anarkiske, mod enhver virkelig Styrelse
fiendtlige Elementer, og ved at undergrave og prisgive selve
Grundvolden, hvorpaa Kongedømmet skulde hvile, kunde ikke blive
stort mere end en blot ydre Stads, hvilket Erfaringen da ogsaa
snart noksom godtgjorde.
Valdemar Atterdags Politik var i Hensyn paa Midler og Veie
ikke meget forskjellig fra Hertug Albrecht’s. Man har et
Vidnesbyrd om, hvor godt de to passede for hinanden, hvor fuldkommen
værdig de var hinanden som Modstandere eller Forbundsfæller,
i den Traktat, som blev afsluttet mellem begge paa Aalholm Slot
den 28de Juli 1366. Det var efter Slaget ved Gaata, hvor Kong
Magnus og hans Søn Haakon var blevne overvundne af
Meklen-burgerne. Magnus sad fangen paa Stockholms Slot; men Krigen
fortsattes fremdeles mellem Meklenburgerne og de med dem
forbundne svenske Stormænd paa den ene Side, Haakon og hans
norske og de af hans svenske Undersaatter, der var forblevne den
gamle Kongestamme tro, paa den anden Side. Haakon, som i
1363 var bleven gift med Valdemars Datter Margrete, søgte Hjælp
hos sin Svigerfader, og de to sluttede ogsaa Forbund. En dansk
Hær rykkede fra Skaane ind i Sverige for at operere i Fællesskab
med Haakons svensk-norske Tropper. Hertug Albrecht fandt
under disse Omstændigheder paa det Raad at søge at skille de
Forbundne. Han reiste til Danmark, underhandlede i Sønnen, den
svenske Kong Albrecht’s Navn personlig med Valdemar og fik
afsluttet en Traktat med denne, hvis vigtigste Bestemmelser var
følgende: 1) Kong Valdemar skulde have Gotland med Visby,
Elfsborg Slot med tilhørende Herred og flere andre svenske Land-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
