Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Den norske Historie
skaber og Slotte, hvilke for stedse skulde tilhøre Danmarks Rige.
2) Kone/ Albrecht skulde beholde det øvrige Sverige. De to —
Albrecht og Valdemar — skulde gjensidig støtte og forsvare
hinanden. 3) Kong Albrecht lovede, at han ikke skulde slippe Kong
Magnus løs af sit Fængsel, og at han ikke skulde indgaa noget
Forlig med Kong Haakon, førend begge disse to havde givet
Valdemar fuldt betryggende Afkald paa de til ham afstaaede svenske
Landskaber og Slotte. Vilde Haakon ikke indgaa paa at give et
saadant Afkald, skulde Valdemar og Albrecht af al Magt hjælpe
hinanden mod Haakon, indtil han opfyldte det forlangte.
Man skulde, siger Munch1 med Føie, naar man gjennemlæser
dette Aktstykke, ledes til at tro, at det maatte være et Falskneri,
saafremt man ikke vidste det modsatte. Man har ondt ved at
forstaa, at en Traktat af en saadan Beskaffenhed virkelig kunde
blive afsluttet. Endog i en Tid som denne maa den synes noget
ligefrem monstrøst ved den fuldkomne Mangel paa Tro og Ære
og Pligtfølelse, hvorom den bærer Vidne. Valdemar forraadte sin
egen Svigersøn, med hvem han nylig forud havde forbundet sig
paa det nøieste. Han indlod sig i hemmelige Underhandlinger
bag hans Ryg, paa en Tid da begges Hær kjæmpede i Forening,
og afsluttede en Overenskomst, hvorved han ikke blot opgav hans
Sag, men endog lovede at hjælpe hans Medbeiler og søgte at
forværre hans Vilkaar, for saameget tryggere at kunne udnytte hans
Ulykke til sin egen Fordel. Hertug Albrecht forraadte det Land,
der nylig havde taget hans Søn til Konge, paa en Maade, der ikke
kunde være frækkere eller mere troløs. Han havde ledet
Opstanden mod Kong Magnus, for hvilken det jo tjente som Paaskud, at
Magnus lod Skaane og Rlekinge gaa tabt for Sverige; han havde
høstet den væsentlige Fordel af denne Opstand,og nu indgik han selv
paa at afstaa Landskaber, hvis Tab maatte være endnu meget mere
krænkende for det svenske Folk, fordi det var gammelt svensk
Land og ikke, som Skaane og Blekinge, nylig erhvervede Dele af
et andet Rige, til hvilke Sverige alene i en udvortes Forstand
kunde siges at have nogen Ret.
Men ikke nok med, at den Politik, der har dikteret
Aalholms-traktaten, var troløs til det yderste, — den synes at have været
ikke mindre kortsynet, end den var falsk. Sveriges Krone sad løst
paa Meklenburgerens Hoved; de oprørske Stormænd, der havde
indkaldt ham, var misnøid med Rvttets Deling; det var let at
forudse, at nye Landafstaaelser ikke vilde blive taalt, — at bare
Rygtet om en slig Traktat som den, Hertug Albrecht havde
afsluttet i Sønnens Navn, vilde blive et overmaade brugbart og
1 N. F. H. 2. Afd. I. S. 781.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
