Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(45
velkomment Agitationsmiddel og udsætte et Regimente, der var
saa nyt og bygget paa en saa utryg Grund som Meklenburgernes
i Sverige, for den mest overhængende Fare. Hvad Kong Valdemar
angaar, da stod han ved det Tidspunkt, da Aalholmstraktaten
blev afsluttet, i en overmaade vanskelig Stilling, omgivet paa alle
Sider af truende Fiender. Han havde, ved sit Overfald paa Visby
(1361), stillet sig i det skarpeste Modsætningsforhold til
Hansestæderne, som bare ventede paa en gunstig Leilighed til at kaste sig
over ham. De holsteinske Grever, fra gammel Tid hans
Medbeilere og" Avindsmænd, havde han givet en ny Grund til Fiendskab
ved at forpurre Egteskabet mellem deres Søster og Kong Haakon
(1362). Hos den jydske Adel, der var sterkt isprængt med
hol-steinske Elementer og vedblev at staa under Grevernes
Indflydelse, raadede en voldsom Uvilje over den Strenghed, hvormed
Valdemar indtalte under Kronen det Jordegods, der var frakommet
denne og gaaet over i private Mænds Besiddelse under
Holsteinernes Regimente.1 Det var øiensvnligt, at det drog sammen til
et stort Uveir over hans Hoved, og som kjendt brød ogsaa Uveiret
løs i det følgende Aar og tilintetgjorde med et Slag Frugterne af
hans mangeaarige utrættelige Virksomhed. Hans naturlige
Allierede ligeoverfor den Koalition, der holdt paa at danne sig mod
ham, — de eneste, han kunde stole paa, — var Kongerne Magnus
og Haakon. Han var knjrttet til dem ved alle mulige Baand, —
den velforstaaede Egeninteresses ikke mindre end Pligtens og
Frændskabets. Alligevel skulde der ikke mere til for at faa ham
til at svige disse sine Allierede, end at man holdt frem for hans
Gridskhed efter Land en overmaade fjern, overmaade lidet
rimelig Udsigt til at komme i Besiddelse af nogle svenske Slotte og
Len. Det ukloge baade for hans og Hertug Albrechts
Vedkommende i at indlade sig paa en Overenskomst af denne Art, er i
den Grad iøinefaldende, at man maa finde det noksaa rimeligt,
hvad Munch gjætter paa,2 at ingen af de to Politikere har ment
det alvorligt med Traktaten, at enhver af dem bare har havt til
Hensigt at skaffe sig et Dokument, der i Tilfælde kunde bruges
til at kompromittere den anden Part og gjøre ham mistænkelig i
hans Venners og Forbundnes Oine. Men ogsaa under
Forudsætning af, at dette skulde være den rigtige Fortolkning, vidner
Aalholmstraktaten om en Statskunst, for hvem moralske Hensyn
ikke gjælder noget, og som i sin overvættes Snuhed undergraver
sig selv.
1 Munch. N. F. H. 2. Afd. /. S. 794-95.
2 N. F. H. 2. Afd. I. S. 782. Allerede H. Gram har udtalt en lignende
Formodning. Kjøbenhavnske Vidensk. Selsk. Skrifter, IV. S. 162. Jvfr. O. S. Rydberg,
Sveriges Traktater, II. S. 353, der ikke linder Gisningen rimelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
