Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(51
sig i Danmark ved Faderens Død,1 valgte en helt anden og for Øiemedet
helt anderledes vel beregnet Fremgangsmaade, idet hun henvendte
sig til de verdslige og geistlige Stormænds Egennytte, skjænkede dem
Jordegods eller lovede dem Forleninger og andre Herligheder for
det Tilfælde, at de gav Sønnen sin Stemme. I Spidsen for dem,
der sluttede sig til denne, gik den jydske Adel, — et særdeles
godt Vidnesbyrd om, hvor lidet skandinaviske Sympathier har
havt at gjøre med den Ting, at man i Danmark foretrak den
norske Thronkandidat fremfor den tyske, eftersom den jydske
-Adel jo var saa sterkt opblandet med holsteinske Elementer, at
den omtrent helt beherskedes af disse og derfor ogsaa havde
staaet i det skarpeste Oppositionsforhold til Kong Valdemar. Ilvad
der endelig lagde det afgjørende Lod i Vegtskaalen til Fordel for
Olav, var, at Hansestæderne stillede sig paa hans Side. Ved
Stral-sundsfreden af 1370 havde Hansestæderne faaet et retsligt Krav
paa at deltage i det danske Kongevalg, og dette Krav kunde der
saameget mindre være Tale om at tilsidesætte, fordi de endnu
paa denne Tid sad inde med et af Danmarks vigtigste
Landskaber og ved den heldige Krig mod Danmark og Norge havde
hævet sig til at blive den første Magt i Norden. Begge
Konkurrenter til den ledige Throne gjorde da ogsaa sit yderste for at
vinde deres Stemme. Hertug Albrecht lovede at udvide deres
Privilegier i Danmark. Men Kong Haakon og Dronning
Margrethe kunde tilbyde dem noget, hvorpaa de satte endnu større
Pris, nemlig en endelig Fred med Norge og en Stadfæstelse af
alle deres norske Handelsfriheder. Det var desuden andre
Hensyn, som maatte gjøre dem tilbøielige til at stille sig paa denne
Side. Haakons og Margrethe’s Søn repræsenterede paa én Gang
den norske, svenske og danske Kongeæt; blev han valgt til
Danmarks Konge, var en Forening af Danmark og Norge vis og en
Forening af alle tre nordiske Biger stillet i nær Udsigt. Men
ogsaa de meklenburgske Fyrster havde Arvekrav paa alle tre
Biger, ved Siden af eller nærmest efter Olav Haakonssøn; de var
allerede i Besiddelse af Sverige; og naar det lykkedes dem hertil
endnu at føie Danmark, syntes det ligetil, at deres Krav paa det
tredie Rige vilde blive optaget med de bedste Chancer til at
gjen-nemføres. Hvad enten det danske Kongevalg faldt ud til den ene
eller anden Side, maatte en skandinavisk Union fremstille sig
som en nærliggende Eventualitet. Spørgsmaalet syntes næsten kun
at være, om Unionen skulde realiseres ved den meklenburgske
Fyrsteæt eller ved den sidste mandlige Bepræsentant for
Folkunge-ætten. Og af disse to Alternativer var det første øiens3rnlig det,
1 Eller kom did umiddelbart efter Faderens Død. Erslev, l. c. S. 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
