Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(53
Søn, maatte, som nævnt, Foreningen af alle tre skandinaviske
Riger fremstille sig som en nærliggende Eventualitet. Ved Kong
Haakons Død i 1380 og hans eneste Søn Olav’s Død i 1387
rykkede denne Eventualitet stadig mere i Forgrunden og syntes at
blive uundgaaelig paa den ene eller den anden Maade. Kampen
mellem Kong Albrecht og Dronning Margrethe var ikke en Kamp
for eller imod en skandinavisk Union, men en Kamp om,
hvorledes og ved hvem Unionen skulde realiseres, — om det skulde
ske ved den danske Kongedatter eller ved den meklenburgske
Fj’rsteæt. Havde det skeet ved Meklenburgerne, vilde man neppe
have kunnet falde paa at opfatte Unionen som et Udslag af den
nordiske Folkeaand. Men, at det blev den danske Kongedatter, der
seirede, gav ikke dens Tilblivelse nogen væsentlig anden og
forskjellig Karakter. Som ved Kongevalget i Danmark efter
Valdemar Atterdag, saaledes var det ogsaa ved den endelige Strid
mellem Dronning Margrethe og Kong Albrecht fordetmeste helt andre
Hensyn end Hensynet til de to Konkurrenters Nationalitet, der
bestemte Partistillingen og fordelte Kræfterne til begge Sider.
Baade Dronning Margrethe og Kong Albrecht blev støttede af tyske
Magter; baade Dronning Margrethe og Kong Albrecht var omgivne
af tyske Adelsmænd og fandt blandt dem sine fornemste
Raad-givere og Redskaber, og Unionen maa, til Trods for, at det blev
den danske Kongedatter, der forenede de tre Riger, opfattes mere
som et tgsk Verk end som et skandinavisk.
Man har udhævet de mange Frændskabsbaand, der blev
ind-gaaet mellem norske og svenske, svenske og danske Adelsætter i
Tiden nærmest forud for Unionen, og hvorved disse Ætter ofte
flokedes saaledes sammen, at de ikke synes at have hørt mere
hjemme i det ene Rige end i det andet, som et Vidnesbyrd om,
at Unionen var forberedet gjennem en voksende Enhedsfølelse
hos de skandinaviske Folk. Det er vist, at denne Samrøring af
norske, svenske og danske Stormandsætter hører til de
karakteristiske Drag i det fjortende Aarhundredes skandinaviske Historie.
Under den første Forening mellem Norge og Sverige (efter 1319)
fandt en sterk Tilnærmelse Sted mellem norsk og svensk Adel,
og mange Frændskabsbaand blev i denne Tid knyttede fra den
ene eller den anden Side. Norske Stormænd erhvervede
gjennem Giftermaal Jordegods i Sverige og omvendt; norske
Stormænd bosatte sig i Sverige og grundede svenske Adelsætter
og omvendt; norske og svenske Stormænd deltog paa én Gang i
begge Rigers politiske Forhandlinger og optraadte endog paa én
Gang som Medlemmer af begge Rigers Raad. Navnlig i
Grænse-landskaberne var, som naturligt, disse Ætteforbindelser hyppige,
og ved de ugreie politiske Forhold, der udviklede sig af Rigernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
