Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Den norske Historie
Forening, idet Norges sydøstlige og Sveriges vestlige
Landskaber-for en Tid blev slaaede sammen til et nyt tredie Rige, og idet
Sveriges vestlige Landskaber i nogen Tid vedblev at være forenede
med Norge, efterat det øvrige Sverige havde skilt sig definitivt
ud af Foreningen, er det ved en og anden af de i disse
Grænselandskaber hjemmehørende Ætter bleven tvivlsomt nok, om den
skal regnes for norsk eller svensk, og har det vel endog kunnet
hænde, at en og anden af disse norsk-svenske eller svensk-norske
Stormænd, der havde Jordegods og Frænder, Embeder eller
For-leninger paa begge Sider af Grænsen, selv har været paa det
urene med, om han hørte det ene Rige til eller det andet.
Foreningen af de danske Landskaber øst for Øresund med Sverige
under Magnus Eriksson havde tilfølge en lignende Tilnærmelse
mellem svenske og danske Adelsætter. Ogsaa mellem dem
knyttedes mange Baand i Løbet af det 14de Aarhundrede (udentvivl
endnu langt flere end mellem Nordmænd og Svenske). Ætterne
udbredte sig fra det ene Land til det andet, erhvervede
Jordegods paa begge Sider af Grænsen, deltog i begge Rigers offentlige
Liv, saa at det ogsaa her, ved en og anden endog af de mest
fremtrædende, politisk virksomste Stormænd er bleven et
Spørgsmaal, hvilket af Rigerne han nærmest tilhørte, — om han skal
regnes som svensk eller dansk.1
Det kan ikke være tvivlsomt, at disse Forbindelser har virket
til at bane Vei for Unionen mellem de tre Riger, ligesom ogsaa
til at vedligeholde den, efterat den engang var kommet istand.
For de Stormandsætter, der paa én Gang var norske og svenske
eller svenske og danske Jordegodseiere, faldt det overmaade
ubekvemt, at der opkom Strid mellem Rigerne; de blev derved
udsatte for at se sine Eiendomme paa den ene eller den anden
Side af Rigsgrænsen inddragne. Det hændte derfor en og anden
Gang, at de sluttede sig sammen for at faa gjort Ende paa en
saadan Strid og tvang de stridende Konger til at indgaa et
Forlig, hvorved ingen af disse har kunnet føie sig synderlig
opbygget; det hændte endog, at, medens der var Krig mellem Rigerne,,
blev der af Adelen i det ene Riges Grænseprovinser afsluttet en
Separatfred med det andet.2 Fra det herved betegnede Synspunkt
har ganske vist en Union mellem Rigerne under et fælles
Kongedømme kunnet fremstille sig som noget nyttigt og
ønskværdigt. Men det er ikke mere rimeligt at opfatte disse
Foreteelser som Udtryk for den skandinaviske Idé eller for
Erkjendelsen af de skandinaviske Folks nationale Samhørighed og
Solidaritet, end det vilde være at se Skandinavisme bag de «Bonde-
1 Til Eks. Abraham Broderssøn; se om ham Erslev, Dronning Margrethe, S.
267-69, 485-86.
2 Se Erslev, l. c. S. 86, 139-40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
