Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(55
frede», der i den følgende Tid saa hyppig blev afsluttede mellem
Almuerne i de norske og svenske Grænsebygder, naar det var
Krig mellem begge Lande. I det ene som det andet Tilfælde har
vi at gjøre med en trangsynt Materialisme, der bare er optaget
af de nærmestliggende private Interesser, uden Tanke paa det
fælles Fædreland, og selvfølgelig endnu mindre paa nogen udover
Fædrelandet gaaende skandinavisk-nordisk Enhed. Samrøringen
af de skandinaviske Storætter, — den Indflydelse, det viste sig at
have paa Stormændenes politiske Holdning, at saamange blandt
dem havde Jordegods og Frænder i to eller alle tre Riger paa
én Gang, den Lethed, hvormed de gik over fra det ene Rige til
det andet og saa at sige byttede Nationalitet, — er Udslag af den
samme Aand eller Uaand, ifølge hvilken Sveriges Adel saa villig
allierede sig med de meklenburgske Riddere mod sit eget Folk,
og ifølge hvilken den jydske Adel blev saa sterkt influeret af sine
Venskabs- og Frændskabsforbindelser med holsteinske
Stands-fæller, at Jylland syntes nærved at skulle gaa samme Vei, som
Slesvig allerede var gaaet. Det er nye Vidnesbyrd om Adelens
indre Opløsningstilstand: der var ingen store Fællesopgaver,
hvorom den kunde samle sig; i Mangel af saadanne flk de smaa
og tilfældige Interesser, Familje- og Jordegodsforhold, en
saameget mere afgjørende Betydning.
De svenske Stormænd havde vist intet imod at dele
Kongedømme med Danmark og Norge. De skulde gjerne have villet
dele det med Alverden, for at der kunde falde saameget mindre
paa deres Part. De havde gjennem hele det fjortende
Aarhundrede ført en uafladelig Krig mod det indenlandske Kongedømme
og strævet med at indskrænke og undergrave det paa alle mulige
Sæt og Vis; men, saa liden Plads der tilsidst var det levnet,
vedblev det dog at genere dem og at staa for dem som en Trusel
og Fare. De maatte ønske at blive det helt kvit, siden det havde
vist sig at være i den Grad uforeneligt med, hvad de kaldte sin
«Frihed»; det var en Tanke, som ikke kunde ligge dem fjernt, at
en Union med et andet Land vilde blive nyttig for denne Frihed,
idet Kongedømmet derved blev rykket paa større Afstand og flk
andre Ting at varetage end at se dem paa Fingrene. Heller ikke
for Stormændene i Danmark kunde en saadan Tanke være
fremmed. Fælles for begge Lande var Modsætningen mellem Adel og
Kongedømme. Vistnok havde denne Modsætning en langt
skarpere Karakter i Sverige, hvor den var indtraadt senere end i
Danmark, hvor den allerede havde overskredet sit Høidepunkt
ved den Tid, da Unionen blev stiftet. Alligevel var den heller
ikke i Danmark paa langt nær udjævnet, og de danske Stormænd
indtog vistnok fremdeles et saadant Standpunkt ligeoverfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
