Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Den norske Historie
Kongedømmet, at de intet kunde have imod at blive det kvit eller
at dele det med et andet Land, saa at dets Kontrol kunde blive
lidt mindre brysom. For dem frembød der sig desuden ved
Unionen en anden Udsigt, som de neppe har savnet Øie for,
nemlig Udsigten til at opnaa Embeder og Forleninger i
Naborigerne, idet de kunde gjøre Regning paa, at Unionens Stifterinde
vilde favorisere dem paa Grund af Landsmandsskabet fremfor
deres svenske og norske Standsbrødre. Men hermed har man
vistnok ogsaa nævnt alle de Grunde, der kunde gjøre
Stormændene gunstig stemt for en Union. Naar de var med paa at bringe
istand (len «kjærlige Sambindelse» mellem Rigerne eller at
fornye den i den følgende Tid, saa har det øiensynlig altid været
under den Forudsætning, at den skulde tjene som en
Assuranceanstalt for deres private Interesser, — at de kunde være mere
selvraadige paa Grund af Kongedømmets Fjernhed, at der blev
aabnet et videre Felt for deres Jagen efter Forleninger, og at
«hver Mand frit kunde bruge sine Gods og Eiedeler, i hvilket
af Rigerne de fandtes, og frit reise fra det ene Rige til det andet»,
— for at tale med Jönköping-Overenskomsten af 1^66, hvori den
aristokratiske Opfatning af Unionens Væsen er kommet tilorde.1
Derimod maatte en nærmere Sammenslutning af Rigerne, en
Organisation, hvorved der af Rigerne skabtes en ny høiere Helhed,
være fuldkommen fremmed for deres Tanke, ligesom den stred
mod deres Interesse. Hvad de vilde, hvad de arbeidede for, —
ogsaa ved Hjælp af den «kjærlige Sambindelse», — var ikke
Organisation, men Anarki.
Endnu mindre kunde Tanken om en saadan nærmere
Sammenslutning linde Indgang hos de lavere Samfundsklasser. Der
havde fundet en Tilnærmelse Sted mellem Stormændene i de tre
Riger; men Folkene forøvrigt stod hinanden ligesaa fjernt som
nogensinde før eller endnu fjernere, fordi Samfærdselen mellem
dem var blevet saameget mindre ved Hanseaternes Tilegnelse af
Handelen og Søfarten. De lavere Samfundsklasser var for det
meste helt udestængte fra enhver Deltagelse i det offentlige Liv.
I Regelen brød de sig vel aldeles ikke om Politik; men,
forsaavidt de har havt nogen Mening om den mellem Rigerne
indgaaede Forening, maa det have været den, at den var en
Ulykke, fordi nemlig det indenlandske Kongedømme maatte være
dem kjært af de samme Grunde, af hvilke det var Stormændene
en Torn i Øiet, og fordi det maatte synes ligetil, at
Kongedømmet ikke vilde kunne opfylde sine Pligter som Lovens og
Retfærdighedens Ilaandhæver saa godt, naar det skulde fordele
1 Se Sty/fe, Bidrag o. s. v. III. S. CLXXVI1I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
