Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter (57
sin Opmerksomhed mellem flere Lande, end naar det bare havde
et at sørge for.
En skandinavisk Politik i Ordets moderne Mening savnede
følgelig de nødvendige Forudsætninger. Om en saadan blev der
heller ikke Tale; af en saadan ser man intet Spor. Der har
været talt en hel Del om Dronning Margrethe’s høitflyvende Planer,
— om, hvorledes hun stod over sin Tid, hvorlunde hun ved de
ydre Forhold, ved sin Æt og" Opdragelse, der paa én Gang knyttede
hende til alle tre skandinaviske Folk, og ved sin Begavelse blev
stillet paa et høit Sted, hvorfra hun kunde se ud i Fremtiden,
saa hun forstod, at Nordens Enhed var dets Yelfærdssag, at de
skandinaviske Folk vilde vinde i ydre og indre Styrke ved at
slutte sig sammen. Alt dette er frie Fantasier. Hvad
Kjendsgjer-ningerne viser, er, at Dronning Margrethe’s Politik var en Arv
fra hendes Forgjængere, og at den ikke ved hende flk noget høiere
Sving eller nogen mere ideel Karakter, — at hun fulgte de samme
Veie som hendes Forgjængere, arbeidede til de samme Maal med
de samme Midler.
Hun blev giftet ind i Folkungeætten, der havde forenet Norge
og Sverige og en stor Del af Danmark under sit Scepter, og hvis
virkelige Magt var bleven undergravet og vaklende i samme
Forhold, som det Territorium, hvorover den herskede, blev udvidet.
Hun var Datter af Valdemar Atterdag, der samlede de danske
Landskaber paa nyt til et Rige, hvilket var en naturmæssig,
historisk paabudt og derfor ogsaa i Sandhed lønnende Opgave, men
som derefter gav sig til, lige ufortrødent, at samle Land udenfor
denne naturlige og historisk givne Grænse, hvorved han alene
udsatte sig for at forspilde Frugterne af sit tidligere Arbeide og
virkelig ogsaa for en stor Del forspildte dem. Hun kom til at
staa som den nærmeste Repræsentant for baade det norsk-svenske
og det danske Kongehus; hun tog Arven efter dem begge,
forenede i sin Person begges Traditioner og Prætensioner og flk
derved allerede i sin Ungdom stillet for sig det Maal, som hun
siden vedblev at arbeide for. I dette Maal var der intet nyt, intet,
som laa over Tidens almindelige Niveau. Hendes «store Tanke»
var i alt væsentligt den samme som den, der bragte Kong Magnus
Eriksson til at stræve saa trutt for at sætte sig i Residdelse af
Skaane, skjønt Erfaringen burde have vist ham, at han havde
meçe end nok at stj’re i Norge og Sverige, — den samme, der
drev Valdemar Atterdag ud paa Jagt efter nye Landvindinger,
efterat han havde samlet sit fædrene Rige, skjønt denne Samling
var saa yderst ufuldkommen gjennemført, at Riget holdt paa at
falde fra hinanden ved den mindste Rystelse. Hendes Politik var
saalidt skandinavisk, som Faderens havde været dansk-national;
5 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
