Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Den norske Historie
den havde endog i høiere Grad end denne et grovt-materialistisk,
rent personligt-dynastisk Præg.
Omstændighederne føiede sig heldigt for hende, og hun forstod
at nytte dem med Snildhed og Kraft. Forholdene stillede sig saa,
at hun tik Hjælp til Gjennemførelsen af sine Planer af de samme
danske Stormænd, der saa hyppig havde søgt at krydse hendes
Faders Arbeide for at gjenreise den monarkiske Magt i Danmark,
og af de samme svenske Stormænd, der havde ført en saa
haardnakket Krig mod hendes Mand og hendes Svigerfader. Men denne
Alliance mellem et Kongedømme, der stræver for rent personlige
Formaal, og en Stormandsklasse, der er optaget af sine
Privatinteresser, kunde alene have en tilfældig og forbigaaende
Karakter, og det Verk, som blev istandbragt ved Hjælp af en saadan
Alliance, maatte derfor ogsaa fra første Færd savne ethvert
paa-lideligt Grundlag og være beheftet med en Tvetydighed, der ikke
lod sig afhjælpe,
Dronning Margrethe kunde faa Stormændene med sig,
saalænge det bare gjaldt at knytte Unionen i en udvortes Forstand.
Men, naar det gjaldt at udvikle den, at give den en fast og varig
Organisation, maatte det komme frem, at hun og de havde havt
et helt forskjelligt Udgangspunkt og et helt forskjelligt Maal for
Øie, og at hvad de kunde enes om, var bare Navnet, men ikke
Tingen. Stormændenes Unionspolitik var fordetmeste af samme
Art som Kong Rørek’s, der mente, at de norske Smaakonger stod
sig bedre paa at have en dansk end en norsk Overkonge, fordi
den danske Overkonge lod Landet skjøtte sig selv, naar han bare
fik den engang fastsatte Skat, saa at man under ham ikke havde
noget nøieseende Regimente at drages med, men «sjålfræöi ok
höglifi innanlands». Hvad Stormændene fra sit Synspunkt maatte
ville, var en løst knyttet Personalunion med et Navnekongedømme i
Spidsen, hvorved hvert Land i alt væsentligt skjøttede sig selv,
d. v. s., hvorved de selv havde Bugten og begge Enderne.
Dronning Margrethe derimod maatte fra sit Synspunkt ville, at
Unions-baandet blev saa fast knyttet som muligt, og at det fælles
Kongedømme blev udrustet med den størst mulige Myndighed. Disse
Synspunkter var saa diametralt modsatte, at man fra dem næsten
ikke kunde enes om nogen Ting, og heraf maa det da ogsaa
forklares, at det Forsøg, som blev gjort paa at grundlægge en fast
unionel Statsskik, ikke førte til noget Resultat, og at der i Hensyn
paa de statsretlige Forhold mellem de forenede Riger intet blev
vedtaget, intet slaaet fast som lovmæssig anerkjendt og bindende
Regel.1
1 Jvfr. Erslev, Dronning Margrethe, S. 232 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
