Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Den norske Historie
Daad.1 Rækken af norske og især af svenske Len og Slotte, som
i Dronning Margrethes Styrelsestid blev betroet til danske eller i
Danmark bosatte tyske Mænd, er saa lang, at man ikke kan tvivle
paa, at hun herved har gaaet frem ifølge en fast Plan; med andre
Ord: hendes Opfatning af Unionen har været, at den skulde være
et dansk-tysk Supremati over Norden. Rigerne skulde holdes
sammen ved ydre Tvang; Bindemidlet mellem dem skulde være
en Kreds af halvt eller helt fremmede Ætter, der gjaldt for at
være saameget paalideligere Redskaber for det personlige
Regimente, fordi de ikke havde Rod hos noget af de tre Folk.
Unionen skyldte ikke sin Tilblivelse til en Sammenslutning mellem
Folkene, og den skulde heller ikke søge sin Styrke i en saadan.
Den havde fra først af en rent personlig-dynastisk Karakter, og
det var øiensynlig Tanken, at denne dens rent personlig-dynastiske
Karakter skulde fastholdes og yderligere fremhæves.
Kongedømmet var og blev den eneste Fællesinstitution for de
forenede Riger. Kongedømmets Styrke skulde tillige være
Unionens. Det blev da ogsaa Hovedformaalet for Dronning
Margrethe’s Politik: at udvide og befæste den monarkiske Magt, og
herfor var hun rastløs virksom gjennem hele sin Styrelsestid. Men
hvad hun flk udrettet i denne Henseende, vidner ikke om, at hun
har havt nogen høiere eller d}rbere Opfatning af Kongedømmets
Væsen og Opgave end den, der kommer tilsyne i hendes Faders
Virksomhed, og som overhovedet var den sedvanlige i denne
Tidsalder, — heller omvendt. Hvad hun viste S>rn og Sans for, var
næsten udelukkende Kongedømmets materielle Magtmidler.
Hendes vigtigste Regjeringssyssel var at skrabe Jordegods og Penge
sammen. Paa dette Felt er det, at hendes Energi fornemmelig
kommer tilsyne. Her feirede hun sine egentlige Triumfer.
Reduktionen i Sverige, hvorved Adelen blev tvunget til at
tilbagelevere saameget af det Jordegods, som den havde sat sig" i
Besiddelse af og gjort skattefrit i de nærmest forudgaaende urolige
Tider, er i Virkeligheden hendes største Bedrift.2
Paa andre Omraader var hun lidet virksom eller har hendes
Virksomhed ialfald ikke efterladt noget merkbart Spor. I Hensyn
paa Lovgivning er hendes Styrelsestid et tomt Rum i alle tre
Rigers Historie. Der er intet Tegn til, at hun har gjort
nogetsomhelst for at ophjælpe Rigernes Handel og Søfart, skjønt det
skulde synes, at dette maatte fremstille sig som en Hovedopgave
for enhver skandinavisk Regent med en nogenledes vidtskuende
Blik i denne Tidsalder. Hun havde tilbragt en Række af Aar i
1 Erslev, l. c. S. 271-279.
2 Styffe, Bidrag II. S. LX, LXXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
