Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(51
Xorge; hun maatte vide, at Engelskmændene engang havde
kjæmpet med Hanseaterne om Forrangen paa de norske
Handelsmarkeder, og" at de endnu ikke aldeles havde opgivet at konkurrere
med dem; hun burde have kunnet indse, at det var af største
Vigtighed for Norge at opretholde denne Konkurrence; gjennem
Fostersønnen Erik a f Pommerns Giftermaal med en engelsk
Prinsesse kom hun i nær Forbindelse med England. Alligevel synes
hun ikke at have gjort noget for at fremme Engelskmændenes
Handel paa Norge.1 Medens hun styrede de tre skandinaviske
Higer, gjennemgik Hanseforbundet en stor Krise, hvorved det
næsten blev helt opløst, idet der i flere af de vigtigste af de til
Forbundet hørende Stæder og særlig i Lübeck udbrød voldsomme
demokratiske Bevægelser, der endte med at styrte de gamle
Regjeringer. Dette syntes at have været en god Leilighed til at løse
lidt paa de Baand, som Hanseaterne havde lagt paa de
skandinaviske Bigers Handel og Søfart; men Ledigheden blev ikke
nyttet.2
Man ser, at Valdemar Atterdag, hvor sterkt end Omsorgen for
Kronens Privatøkonomi optog ham, dog ikke var aldeles
fremmed for Tanken om en Finanspolitik af en høiere og mere
frugtbar Art, idet det berettes om ham, at han foretog sig et og andet,
der synes at have sigtet til at ophjælpe Rigets almindelige
Velstand. Om Dronning Margrethe er intet tilsvarende berettet.3 Det
nobleste, om end langtfra det mest fremtrædende Drag i
Valdemar Atterdags Styrelse og historiske Personlighed er hans
Varetagelse af Kongedømmets Dommerkald, hans Omhu for at
opretholde Lov og Ret i Landet. Ogsaa i denne Henseende betegner
Dronning Margrethe’s Styrelsestid et afgjort Tilbageskridt. Hun
indsatte hverken i Sverige eller Norge nogen Mand til at forestaa
Regjeringen under den fælles Konges Fravær og i hans Navn;
hun lod de høie Rigsembeder staa ubesatte baade i Norge og
Sverige, saa at begge Riger kom til at aldeles savne en
selvstændig og nogenledes regelmæssigt virkende Centralstyrelse. Man
maa tro, at hun har frygtet for, at en saadan Centralstyrelse i det
1 Det eneste Spor af en Virksomhed i denne Retning — om man vil kalde
det saa — er følgende Ord i et Brev fra Befalingsmanden i Bergen, Otte Romer,
til den engelske Konge Henrik den Me af Aar 1400: «De mandatis illustrissimæ
meæ reginæ habeo magis Anglicos prae eeteris quosque honorandos». (Cit. af
L. Daae i Norsk Hist. Tidsskr. 2. Række, 2, S. 345—46 efter Royal & historical
letters during the reign of Henry the T’ourth, ed. by the Rev. C. F. Hingeston. London
1860, vol. I.)
2 Det er karakteristisk, at medens Dronning Margrethe ikke gjorde noget for
at indskrænke Hanseaternes Handelsmonopol, viste hun sig virksom for at faa
kortet af i deres Vragret. Dette vedrørte direkte Kronens Privatøkonomi. Erslev,
Dronning Margrethe, S. 381 ff.
3 Erslev, l. c. S. 347.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
