Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(69
Har altsaa Erik af Pommern feilet i sin Politik, saa har det
ialfald ikke været derved, at han, som det er bleven sagt, glemte
sin Fostermoders Eksempel og Lærdomme.1 Tvertom! Han har
bare husket dem altfor godt og fulgt dem altfor nøie. Han var
vistnok ingen stort begavet Mand; det Afhængighedsforhold,
hvori han vedblivende synes at have staaet til sin Fostermoder,
saalænge hun levede, de i den smaaligste Detail gaaende
Forskrifter, som hun fandt det nødvendigt at give ham med paa
hans Reise i Norge i 1405, da han allerede var en voksen Mand
(23 Aar gammel), og som hun endog indskjærpede ham at læse
ofte og nøie over, «saaledes at han begriber dem vel», — vækker
ikke nogen meget høi Forestilling om hans Aandsevner.2 Men
han var paa den anden Side aabenbart heller ikke nogen blot og
bar Usling. Han udfoldede i den første Del af sin Styrelsestid,
inden endnu de fra alle Sider over ham indstormende Ulykker
havde brudt ham, megen Virksomhed og var paafærde sent og
tidligt. Det synes at have skortet ham paa Kløgt og
Dømmekraft, men neppe paa Iver eller Udholdenhed i at arbeide for
Gjennemførelsen af de Opgaver, som var blevet ham forelagte.
Ulykken var, at disse Opgaver fordetmeste i sig selv var
ugjennem-førlige; den Politik, han tog i Arv fra sin Fostermoder, og som
han vedblev at hvide med urokkelig Troskab, var af en saadan
Art, at ikke blot hans Feil, men endog hans Fortrin maatte blive
ham til Fordærvelse. Havde han været mere smidig, mere
kløgtig eller endog blot mindre udholdende, mindre standhaftig, end
han var, vilde han tidligere have bøiet af for de Vanskeligheder,
han mødte; han vilde have opgivet eller slaaet af paa det
politiske System, som han havde taget i Arv efter Dronning
Margrethe, og det vilde maaske derved have h’kkets ham at hævde
sig i sin personlige Stilling. Men om han havde været noksaa
kløgtig og noksaa kraftig, skulde han aldrig have formaaet at
gjennemføre dette System eller at give Unionen nogen Fasthed
og Varighed ad den af Dronning Margrethe indslagne Vei.
En Union, repræsenteret af et sterkt og uafhængigt
Kongedømme, var og maatte vedblive at være en Ghimære.
Kongedømmet maatte enten søge sin Støtte i Folkets Hengivenhed, og"
da kunde det ikke være unionelt. Eller det maatte støtte sig til
Adelen, og da kunde det ikke være uafhængigt. Naar det søgte
at skabe sig en sterk Stilling ved at omgive sig med Udlændinger
og kare til sig Penge og Jordegods, saa kunde dette i Længden
alene føre til, at det blev fuldkommen isoleret og med alle sine
Penge og alt sit Jordegods aldeles ude af Stand til at modstaa
1 S ty ffe, Bidrag etc. 2. S. XCVI—XCVII.
1 Se Erslev, Dronning Margrethe, S. 238—39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
