Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
])en norske Historie
enhver nogenledes alvorlig Reisning. Naar det søgte at give
Unionen Fasthed ved at omdanne den til et dansk Supremati
•over de to andre Riger, — naar det allierede sig med den danske
Adel og drog den frem paa Rekostning af den svenske, — maatte
den uundgaaelige Følge blive, at den svenske Adel nærmede sig
til den svenske Almue, at Sverige reiste sig mere og mere enigt
mod Unionen og derved ogsaa blev sterkt nok til at sprænge den.
Det er sandt, at Dronning Margrethe’s Unionspolitik
tilsyneladende havde den bedste Fremgang, saalænge hun selv levede.
Men det var ogsaa kun tilsyneladende. Rigernes Fred blev ikke
forstyrret ved nogen oprørsk Revægelse; men man ser, at det
ulmede i Grunden. Dronning Margrethe fik, trods sin Kløgt og
trods sin Evne til at omgaaes Menneskene, intet godt Eftermæle,
ikke engang i Danmark, endmindre i Sverige og Norge.1 Den
Maade, hvorpaa hun omtales i samtidige svenske Kildeskrifter,
vidner tilstrækkeligt om, at hendes Gridskhed efter Gods og Guld,
hendes Tilsidesættelse af Sverige og Indtrængen af Danske og
Tyskere i svenske Len og Embeder har vakt et sterkt Misnøie
inden det svenske Folks toneangivende Kredse. Hendes Styrelse
danner saalidt i denne som i andre Henseender noget Modstykke
til Erik af Pommerns. Det er hist som her den samme Politik,
og denne Politik fremkalder hist som her de samme
Modstandskræfter, der til syvende og sidst maatte blive den for sterke, om
de end behøvede Tid for at samle sig. Over Erik af Pommern
kom saaledes Følgerne ikke blot af hans egne, men ogsaa af hans
Forgjængerindes Synder, og det er den øiensynligste
Uretfærdighed, naar man har villet lægge paa ham hele Skylden for, at
Dronning Margrethe’s Verk gik tilgrunde. Det høieste, som kan
siges, er, at han ved det Stivsind, der karakteriserer ham paa den
første Del af hans Løbebane, og den Modfaldenhed, hvortil han
derpaa hengav sig, har virket til at fremskynde en Krise, som i
ethvert Fald ikke vilde have ladet længe vente paa sig, selv om
Dronning Margrethe’s Verk var bleven fortsat med noksaa meget
af den Kraft og Kløgt, hvormed det blev grundlagt.
Det var i Virkeligheden forbi med den af Dronning Margrethe
istandbragte Union, da Tøilerne gled Erik af Pommern af
Haanden. Foreningsbaandet mellem Danmark og Sverige blev vel
knyttet paany, men fik fra nu af en helt anden Karakter.
Allerede det i 1436 af Repræsentanter for alle tre Riger
affattede Udkast til en ny Unionsforfatning har afgjort brudt med
Tanken om et sterkt Kongedømme som Unionens Tyngdepunkt.
Ved dette blev der nemlig draget meget knappe Grænser om den
1 Munch, N. F. H. 2. Afd. II. S. 213-14. Erslev, Dronning Margrethe, S. 323
-26, 426-29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
